dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Leg i daginstitutioner kan være en effektiv metode til at styrke både pædagogers velvære og børns motoriske udvikling

Nyt studie: Pædagoger får mere energi, hvis de leger med børnene

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø dokumenterer, at der er positive resultater ved fysisk aktivitet i arbejdet, og at det mindsker sygefravær.
17. SEP 2024 9.51

En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at børnehavepædagoger kan forbedre deres egen sundhed ved at inddrage fysisk aktive lege i deres arbejde med børnene. Forskere har lavet et studie, hvor pædagoger deltog i specielt designede lege, som skulle øge både pædagogernes og børnenes fysiske aktivitet. Det skriver NFA i en pressemeddelelse.

Legene er udarbejdet af forskere fra NFA i samarbejde med pædagoger og arbejdsmiljøkonsulenter. Legene skal nemlig både styrke det pædagogiske arbejde med fysisk aktivitet og motorisk udvikling for børnene, samtidig med at pædagogernes sundhed styrkes som en sidegevinst.

Undersøgelsen peger på, at ved at integrere fysisk aktivitet i arbejdsopgaverne kan pædagogernes sundhed styrkes uden at gå på kompromis med deres professionelle ansvar.  

Studiet varede otte uger og viste, at pædagogerne oplevede en stigning i energiniveauet og et reduceret behov for restitution efter arbejdsdagen. Hos pædagoger er højt sygefravær og muskel- og skeletbesvær udbredt. Vejen mod et langt og sundt arbejdsliv kan derfor være at styrke deres sundhed.  

I alt deltog 142 medarbejdere i børnehaver (pædagoger, pædagogmedhjælpere og -studerende) fordelt på tværs af 16 daginstitutioner beliggende på Sjælland.

- Efter studiet var færdigt, svarede 87 pct. af pædagogerne, at de ønskede at fortsætte med legene. Så vi håber, at udviklingen fortsætter den rigtige vej, siger Kathrine Greby Schmidt, der er ph.d.-studerende på NFA og projektleder på projektet. 

lgn

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nyt-studie-paedagoger-faar-mere-energi-hvis-de-leger-med-boernene

GDPR