dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Børnemusicalen De tre Små Grise var i efteråret Fredericia Musicalteaters første egenproduktion, og den blev nomineret til en Reumert-pris.
Mette Mørk/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Nyt samarbejde skal løfte Fredericia Musicalteater

Det kommunalt støttede Fredericia Musicalteater indgår et nyt samarbejde med produktionsselskab, der stiller underskudsgaranti for nye kæmpesatsninger.

FREDERICIA: Fredericia Musicalteater, der støttes af kommunen med 11 mio. kr. årligt, har indgået en ny samarbejdsaftale med produktionselskabet AHA Creations, der skal løfte teatres kommende musicals til topniveau, oplyser produktionsselskabet.

Manden bag AHA Creations, Anders Østergaard, var mellem 2014 og 2018 bestyrelsesformand for Fredericia Teater, hvis konkurs i 2020 førte til etableringen af Fredericia Musicalteater året efter. Kommunens årlige støtte til teatret blev bekræftet med budgettet for 2022 til 2025, hvor beløbet blevet hævet med 3,9 mio. kr. årligt, der dog opvejes af, at teatret skal betale samme beløb i husleje for at være i de kommunalt ejede bygninger. Det fremgår af budgetaftalen.

Med den nye aftale mellem teatret og produktionsselskab er ambitionen at bygge videre på byens musicaltraditioner og tage et stort skridt i retning mod at gøre Fredericia til Nordens musicalcentrum, som det hedder i pressemeddelelsen.

Ud over opbygning af et stærkt musical-økosystem vil teatret sideløbende med det øvrige program fra efteråret 2024 producere én stor musical pr. sæson. Enten nyudviklet skabt fra bunden eller en international topmusical fra fx Broadway eller West End. Den første co-producerede forestilling forberedes netop nu og offentligøres til efteråret.

Økonomisk sikkerhedsnet

Teaterdirektør Thomas Bay ser samarbejdet som et afgørende skridt i teatrets udvikling med bl.a. eksperimenterende musicals for børn og unge, og med et ekstra økonomisk sikkerhedsnet. Produktionsselskabet stiller med aftalen nemlig med underskudsgarantier, siger leder af den daglig drift i AHA Creations Martin Palme Skriver:

- Ved blandt andet underskudsgarantier ønsker vi at være med til at give økonomisk ro omkring produktionen af de helt store forestillinger i Fredericia. Vi glæder os til at kunne være en støttende partner i at co-producere store forestillinger, der vil videreføre teatrets DNA, og som forhåbentlig vil have en positiv indvirkning i det kreative vækstlag i Fredericia og inden for musicalgenren.

Til Fredericia Dagblad siger manden bag produktionsselskabet, Anders Østergaard, at garantien ikke er på 100 pct. men på 75 pct.

Borgmester Steen Wrist (S) siger til avisen, at engagementet fra ham og produktionsselskabet er særdeles prisværdigt,

- At nyde opbakning som denne, må være ethvert teaters drøm. Teatret har jo allerede vist sig at være på vej mod stjernerne igen. Men med det her kan vi som musicalby igen række ud efter de allerøverste stjerner, siger han.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nyt-samarbejde-skal-loefte-fredericia-musicalteater

GDPR