dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Da Aarhus Universitet i september 2003 fejrede sit 75-års jubilæum, deltog kronprins Frederik også.
Bo Amstrup, Ritzau Scanpix

Nyt forskningscenter for offentlig ledelse klar i Aarhus

Det nye center får navnet 'Crown Prince Frederik Center for Public Leadership' og får Kronprinsen, der selv har læst staskundskab, som medlem af centrets Governance Commitee
15. MAR 2018 11.22

AARHUS: Aarhus BSS - School of Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet - åbner i maj et nyt forskningscenter for offentlig ledelse, der får navnet 'Crown Prince Frederik Center for Public Leadership', oplyser Aarhus BSS.

Centret skal være et internationalt kraftcenter for levering af forskningsbaseret viden om offentlig ledelse og forankres på Institut for Statskundskab, hvorfra Kronprinsen i 1995 blev cand.scient.pol.

Instituttet på Aarhus BSS har i forvejen et af verdens stærkeste forskningsmiljøer i offentlig ledelse, og Kronprinsen vil fremover selv bidrage til at sikre denne internationale position som medlem af centrets Governance Commitee.

Crown Prince Frederik Center for Public Leadership bliver et tværfagligt forskningscenter med forskere fra samtlige seks institutter på Aarhus BSS og samarbejde med fakulteterne Health og Arts på Aarhus Universitet. Derudover deltager topforskere fra en række førende, såvel danske institutioner som udenlandske universiteter heriblandt Harvard University i USA, hvor Kronprinsen også læste statskundskab i 1992-1993.

- Etableringen af Crown Prince Frederik Center for Public Leadership viser, at de erhvervsrettede og de samfundsvidenskabelige discipliner gensidigt befrugter hinanden, hvilket netop er fundamentet for Aarhus BSS. Der er jo nødvendigvis ikke stor forskel på ledelse i den offentlig og private sektor, og under alle omstændighederne giver det god mening, at forskere fra de to discipliner møder hinanden. Og det er netop det, der kommer til at ske i det nye center, siger dekan for Aarhus BSS Thomas Pallesen.

Det nye forskningscenter åbner 26. maj i anledning af Kronprinsens 50-års fødselsdag, hvor han selv foretager den officielle åbning.

Aarhus BSS er et af Aarhus Universitets fire hovedområder, og består af det tidligere Samfundsvidenskabelige Fakultet og det tidligere Handelshøjskolen.
Under Aarhus BSS findes: Institut for Økonomi, Institut for Virksomhedsledelse, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi (Herning), Juridisk Institut, Institut for Statskundskab og
Psykologisk Institut
.
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nyt-forskningscenter-for-offentlig-ledelse-klar-i-aarhus

GDPR