Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Nyt datavarehus samler uddannelsessektoren

Regeringen etablerer et centralt datavarehus, der samler alle informationer om uddannelser på tværs af sektoren
20. JUN 2011 10.14

Datavarehuset skal gøre det lettere for politikerne og institutionslederne at skabe et mere præcist og aktuelt grundlag for beslutninger om prioritering af ressourcer og daglig tilrettelæggelse af opgaver. Det skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

- Mange selvejende uddannelsesinstitutioner gør et imponerende stykke arbejde og opnår gode resultater. Med datavarehuset bliver det endnu mere tydeligt, hvilke institutioner der gør det rigtigt godt, og det bliver lettere at sprede de gode erfaringer til andre institutioner. Ved at gøre det muligt for dem at sammenligne indsats, udgifter og effekter, kan vi fremover støtte skolerne i deres interne kvalitetsudvikling. Datavarehuset kan således styrke selvejet på institutionerne og gøre det lettere for skolerne at levere god uddannelse, siger undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V).

Datavarehuset skal udvikles over en periode på tre til fem år. På sigt vil det samle data fra mere end 70 forskellige it-systemer på tre forskellige ministerområder. I første runde omfattes uddannelserne på Undervisningsministeriets område.

Foto: http://www.flickr.com/photos/powi/375526003/sizes/z/in/photostream/

lcl