Nyt dansk forsikringsselskab vil sætte pris på din brug af ting i stedet for tingens værdi. Det skal især ramme de unge under 30, som ikke er forsikret.
I fremtiden skal du betale for, hvor meget du bruger en bil, i stedet for hvor værdifuld den er. Det er, hvad iværksætteren Elena Hove-Aggerholm tager udgangspunkt i. Hun er netop ved at oprette nyt forsikringsselskab, som vil tænke helt anderledes, end de nuværende forsikringsselskaber gør. Hun vil nemlig gøre det mere nærværende at være forsikringskunde. Derfor har hun også lavet en studie for at undersøge, hvad folks forhold til forsikring er. Hun mener nemlig, at forsikring skal være mere individuelt, transparent og billig, skriver Børsen.
APP Insurance ser fremad i udviklingen af deres teknologi. Bl.a. forventer de, at deleøkonomi i fremtiden vil blive endnu større, og derfor vil f.eks. en bil blive ejet af producenten og ikke af forbrugeren. Forbrugeren vil derfor skulle betale sin forsikring i form af den afærd forbrugeren udviser overfor bilen, og ikke i form af den værdi bilen har. Forsikring er en branche, der i de seneste opgjorte tal fra Finanstilsynet i 2014 havde bruttopræmieindtægter på 66,7 mia. kr. Og med de mange penge i én branche synes Elena Hove-Aggerholm, at det er tid til at tænke anderledes. Hun vil derfor prøve at ramme en gruppe, som ikke har forsikringer.
Hendes selskab APP Insurance har, som navnet antyder, udviklet en app, som skal kunne måle, hvor god du er til at passe på dine ting, i stedet for at tage udgangspunkt i, hvor meget og hvad folk ejer, som de nuværende forsikringsselskaber gør. APP Insurance har to partner og mange allieret i virksomheden. Selskabet har eksisteret i omkring ni måneder, og forventer at kunne starte med at udbyde deres forsikringer pr. 1. august 2016. I første omgang som skadesforsikring, hvor målgruppen er unge uden forsikring. Ifølge tal fra Forsikring & Pension er hver tredje unge ikke forsikret. Det viser tal, som Forsikring & Pension tidligere har foretaget på baggrund af en forbrugerundersøgelse fra Danmarks Statistik, skriver Børsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













