Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Nyt børneombud hos ombudsmanden

Radikale mener, at en decideret børneombudsmand vil åbne for lavine af nye ombudsmænd, men institutionen får i stedet et særligt børneombud
3. JAN 2012 14.36

S og SF var tidligere imod, at Ombudsmanden fortsat skal tage sig af børnesager - bl.a. fordi partierne mente, han var for utilgængelig for børnene, skriver avisen 24timer, der i dagens avis har beskrevet, hvordan Radikale kom igennem med sit synspunkt over for regeringespartnerne.

Efter dagens medieomtale sender partiet nu en udtalelse med en beskrivelse af, hvordan børns klagemuligheder bliver 'betydeligt forbedret' gennem et børneombud hos Ombudsmanden:

- Regeringspartierne er enige om, at børns rettigheder skal prioriteres. Derfor er regeringen i gang med at etablere et børneombud hos Ombudsmanden, som sikrer, at Danmark lever op til anbefalingerne fra FN's børnekomite, siger Marianne Jelved, Radikale Venstres gruppeformand.

I regeringsgrundlaget fremgår det, at Ombudsmanden får mulighed for at ansætte yderligere medarbejdere til at varetage opgaver vedrørende børns rettigheder. Ombudsmanden skal desuden styrke kendskabet til børns rettigheder gennem relevante organisationer.

- Det skal være muligt for børn at henvende sig direkte til børneombuddets kontor. Børnerådet, der er nedsat af regeringen, kan få en vigtig rolle ved at være med til at formidle kendskabet og vejene til børneombuddet. Regeringen er i gang med arbejdet, som jeg ser frem til resultatet af, siger Marianne Jelved.

- I Radikale Venstre er vi glade for den prioritering, og vi vil sammen med Socialdemokraterne og SF sikre, at vi lev er op til anbefalingerne fra FN's børnekomite, siger Marianne Jelved.