dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nyslået MF forbliver i omkonstitueret byråd

KORT NYT
4. MAR 2016 14.13

LYNGBY-TAARBÆK: En længe planlagt omkonstituering i Lyngby-Taarbæk Byråd fik et ekstra krydderi, da byrådsmedlem og nu også folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt (V) tidligere på ugen blev en del af ministerrokaden efter daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) exit. Ministerrokaden udløste en dominoeffekt, hvis sidste element var netop Jakob Engel-Schmidt, der indtræder i Folketinget i stedet for Morten Løkkegaard, der rykker til Europaparlamentet.

Begivenhederne åbnede for den mulighed, at Jakob Engel-Schmidt kunne vælge at udtræde af byrådet, men han har valgt at opretholde begge mandater og indgår derfor i omkonstitueringen, hvor han indtræder i teknik- og miljøudvalget. Derudover forbliver han som medlem af erhvervs- og beskæftigelsesudvalget.

Omkonstitueringen er udløst af en anden udtræden, nemlig Morten Normann Jørgensen (SF) der flytter fra kommunen og dermed fortaber sin valgbarhed, samt et ønske om at udvide byplanudvalget med to medlemmer flere end hidtil. Som følge af rokeringerne får to udvalg nye formænd som tidligere omtalt af dknyt.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nyslaaet-mf-forbliver-i-omkonstitueret-byraad

GDPR