Læreruddannelserne skulle helst udklække nye lærere, som gør skolerne i stand til at dække alle skolens fag.
Men kigger man på, hvor meget de enkelte fag fylder i folkeskolen, stemmer det i forhold til flere af skolens fag ikke ret godt overens med, hvad de lærerstuderende vælger at læse på uddannelsen.
Det viser nye landsdækkende data, som Læreruddannelsens LederNetværk har indsamlet for fagbladet Folkeskolen.
Vurderet på antallet af timer i løbet af elevernes tid i folkeskolen er matematik eksempelvis skolens næststørste fag. Men matematik er kun det fjerdemest valgte fag blandt de lærerstuderende.
Og mens eleverne har matematik i 1.350 timer i løbet af deres tid i folkeskolen, har de til sammenligning faget historie i 390 timer. Men på læreruddannelsen er historie det næstmest populære fagvalg.
Endnu skævere står det dog til med samfundsfag, som kun udgør omkring én procent af timetallet i folkeskolen. Alligevel er samfundsfag blevet valgt af næsten 2.000 lærerstuderende de seneste fire år.
På professionshøjskolen VIA i Midtjylland har man i mange år overvejet at sætte et loft over, hvor mange der kan læse samfundsfag, fortæller uddannelsesdekan Elsebeth Jensen.
Hver gang er man dog kommet frem til, at man ikke kan tvinge de studerende til at læse fag, de ikke interesserer sig for. Frygten er, at det vil skræmme flere væk fra læreruddannelsen, som i forvejen har svært ved at tiltrække nok studerende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.