FOLKETINGET: Et bredt flertal af Folketingets partier har i dag indgået to aftaler om aktivering og sygefravær.
- Vi har desværre set alt for mange eksempler på meningsløs aktivering, hvor de ledige er blevet generet mere, end de er blevet hjulpet. Det er både skidt for den enkelte ledige og for skatteyderne, der betaler indsatsen. Med aftalen skaber vi en mere målrettet indsats for at hjælpe de ledige med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi sikrer altså de ledige den hjælp, de har brug for, og sparer samtidig skatteyderne for overflødige udgifter, siger arbejdsmarkedsordfører Helle Sjelle (K).
Helle Sjelle forklarer, at det bl.a. sikres ved at ændre refusionsordningen:
- Fremover får kommunerne refunderet 50 pct. af deres udgifter til erhvervsaktivering og almindelighed uddannelse, og kun 30 pct. for resten. Det giver dem en kraftig tilskyndelse til at benytte de typer aktivering, der virker bedst. Forhåbentlig sætter det en stopper for fjollede fuglekurser.
Syge skal ikke jages af kommuner
- Syge skal ikke jagtes af kommunerne og sendes på fuldstændige vanvittige aktiveringskurser. Med aftalen sikrer vi, at kommunerne fremover tænker mindre på statsrefusion og mere på at give syge en indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes situation og helbredstilstand.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.