dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nye arbejdsgange på vej i regionsudvalget

EU’s regionsudvalg gør klar til at implementere de anbefalinger en taskforce er kommet med, så regioner, kommuner og nationale regeringer får mere at skulle have sagt i EU

Som det er i dag har EU’s regionsudvalg en rådgivende funktion i EU, mens kommissionen som de eneste skriver lovtekster, og mens parlamentet og ministerrådet har mulighed for at vedtage de lovtekster.

Sådan kommer det højst sandsynligt også til at være i fremtiden, men lidt nyt er der da at spore i de råd, som en taskforce netop er kommet med.

Taskforcen, hvis officielle navn er ‘Task force on subsidiarity, proportionality and doing less more efficiently’ eller oversat til dansk, ‘Taskforcen for subsidier, proportionalitet og at gøre mindre mere effektivt’, er nedsat af Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i november 2017 og har blandt andet til formål at finde måder, der bedre kan involvere regionale og lokale myndigheder i EU's politiske beslutningstagning og implementering.

Det skal forbedre EU’s effektivitet og forbedre den politik, der bliver implementeret, lyder det fra regionsudvalget.

- Frans Timmermanns har vist, at kommissionen ser pragmatisk og åbent på, hvordan vi fremover skal arbejde i EU. Den her taskforce har handlet om at skabe mere effektivitet i EU-lovgivningen. Det skal sikres gennem bedre samarbejde, således at borgerne kan mærke, at EU gør en forskel for dem.  De råd, som taskforcen har udstukket sikrer, at alle magtniveauer – fra kommuner til stater – har potentiale til at påvirke beslutningsprocesserne. Rådene handler først og fremmest om at sætte borgerne først; hvordan skal EU arbejde for dem? Siger formand for EUs regionsudvalg Karl-Heinz Lambertz.

Både regionsudvalget og Europaparlamentet forventer nu, at formand for kommissionen, Jean-Claude Juncker vil adressere de råd, der er kommet fra taskforcen i sin tale til unionen i september. Efterfølgende vil formand for EU’s regionsudvalg, Karl-Heinz Lambertz evaluere rådene fra taskforcen i forbindelse med European Week of Regions and Cities, hvor Lambertz vil give sin årlige ‘State of the EU Regions and Cities’-tale.

Rådene fra taskforcen:
- EU er nødt til at anerkende, at byerne og regionerne i EU har udfordringer som sikkerhed, forsvar og migration. Det er EUs opgave at intensivere sin indsats på disse områder, ligesom det også er nødvendigt, at EU tager sin rolle i spørgsmålet om innovation og klimaforandringer seriøst. Disse fem områder skal effektiviseres, så EU, medlemsstaterne, byerne og regionerne kan følge med i implementeringen af love, i samme tempo, som udfordringerne forværres.

- Det er nødvendigt at skabe en ny arbejdsgang, så udarbejdelsen af love forbedres, og så EU kan udnytte sine ressourcer på dette område bedre. En ny arbejdsgang vil betyde, at kommuner, regioner og nationale parlamenter mere effektivt kan påvirke beslutningsprocessen.

- Den nye arbejdsgang kræver, at der er en fælles forståelse af, at subsidier og proportionalitet i fordelingen af midler er en nødvendighed. Samtidig kræver det en højere grad af deltagelse fra alle dele af lovprocessen. Det gælder dog især nationale parlamenter, regioner og kommuner, som alle tre oftest spiller en vigtig rolle i implementeringen af ny lov.

- Der er brug for en fordelingsnøgle, som sikrer, at de økonomiske ressourcer i EU fordeles, så der sikres proportionalitet mellem Kommissionen, nationale parlamenter, regioner, EU’s regionsudvalg, Europarlamentet samt ministerrådet.

 

Med i taskforcen har siddet følgende medlemmer:

Nationale parlamenter
Toomas Vitsut - Formand for Det Europæiske Parlamentariske Udvalg for Det Estiske Parlament (Riigikogu)
Reinhold Lopatka - formand for det permanente underudvalg om EU-anliggender fra det nationale råd - østrigsk parlament
Kristian Vigenin - Formand for Udvalget om Europæiske Anliggender og Overvågning af De Europæiske Fonde i Republikken Bulgariens Nationalforsamling

Regionsudvalget
Karl-Heinz Lambertz - formand for Den Europæiske Regionsudvalg
Michael Schneider - Medlem af Regionsudvalget
François Decoster - Medlem af Regionsudvalget

For bordenden sad Frans Timmermanns, vicepræsident i Kommissionen.

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nye-arbejdsgange-p-vej-i-regionsudvalget

GDPR