Store byer skal have en ny styreform. Sådan står der i regeringsgrundlaget. Men politikerne må have ekstra god tålmodighed med at få forandret måden at regere byerne på, skriver DR København.
Oprindelig skulle lovforslaget have været fremlagt i marts, men blev siden udskudt til slutningen af april, og nu bliver det ifølge DR Københavns oplysninger udskudt igen til efter sommerferien.
Ifølge Jakob Jensen, kommunalordfører for Venstre, er det også den mest logiske udgang på de seneste måneders diskussion omkring en ny styreform:
- Det vil være usandsynligt, hvis man skulle nå at fremsætte et lovforslag, og vi skulle nå og behandle det politisk her kort før Folketinget lukker i juni, siger Jakob Jensen, der ikke regner med at se et lovforslag fra Indenrigs- og Økonomiminister, Magrethe Vestager (R), før til efteråret.
Regeringens tanker går ud på at indføre flertalsstyre og enhedsforvaltning i landets fire største byer, så de fungerer som landets øvrige kommuner. Det har bl.a. mødt modstand fra både SF, R og borgerlige borgmestre i hovedstaden. De frygter, at reformen vil give for meget magt til overborgmesteren.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.