Ny stormflodsplan til 3,5 mia. kr. i København

KØBENHAVN: De stormfloder, der statistisk set vil forekomme de kommende 100 år, kan koste helt op til 12 mia. kr. Bliver hovedstaden ramt af en såkaldt 1000-års stormflod, kan denne alene medføre skader for 19 milliarder kr. Til sammenligning vil regningen for at sikre byen være på 3,5 milliarder kr. Det viser Københavns Kommunes nye stormflodsplan, som teknik- og miljøudvalget behandler i dag.

Borgerrepræsentationen bestilte den 10. november 2016 en stormflodsplan for København. Planen indeholder et strategisk hovedgreb for stormflodssikring med et sikringsniveau samt beskrivelse af de juridiske og finansielle rammer. I planen anbefales det, at København sikres med en ydre sikring, at København sikres til et niveau, der svarer til en 1000 års stormflod i år 2100, at sikring af København mod stormfloder fra syd igangsættes nu, at der igangsættes en konkretisering af planen samt at Københavns Kommune bør arbejde for en finansieringsmodel, hvor der lægges vægt på almene og afledte fordele af sikringen.

Køge Bugt er et problem
Baggrunden for stormflodsplanen for København er en ny risikovurdering, som viser, at der gennem de sidste 1000 år har været flere store stormfloder i Køge Bugt. Stormfloder i Køge Bugt kan medføre store økonomiske tab for København. Derfor anbefaler planen, at der nu anlægges stormflodssikring i den sydlige og den østlige del af København. Det sker for at sikre mod stormfloder fra syd, der er en mere nærværende trussel end stormfloder fra nord. Hele sikringen mod stormfloder fra syd og nord vurderes ud fra et rent økonomisk synspunkt at skulle være klar om 30-40 år.

Det anbefales også, at København sikres mod stormflod med en ydre sikring. En ydre sikring vil beskytte havnen og de ydre kyster med dæmninger, diger og porte. Der er i dag allerede etableret et dige fra motorvejsbroen ved Kalveboderne og ned til Kongelunden, Vestamagerdiget, der beskytter særlig værdifuld infrastruktur såsom Metroen.

Hvis politikerne godkender den nye stormflodsplan, skal der findes penge til at konkretisere planen. I arbejdet med planen frem til 2021 skal der også arbejdes videre med finansieringen, hvor den nuværende lovgivning udgør en udfordring, fordi det er de grundejere, der har fordel af kystsikringen, der skal stå for finansieringen. Men loven har aldrig fundet anvendelse i en storby som København, hvor der er mange aktører, der vil blive berørt af oversvømmelser i varierende omfang.

Planen understreger, at det i konkretiseringen bør synliggøres, hvilke muligheder der er for at udnytte investeringerne bedst. Særligt løsningen omkring indsejlingen til Københavns Havn skal tænkes sammen med de fremtidige planer for udvikling af områderne og anvendelsen af havnen. Ligeledes bør de tekniske anlæg sammentænkes med byudviklingen, og der bør ses på, hvordan stormflodssikringen kan spille sammen med byens andre kommende projekter samt de kvaliteter, som allerede er i byen.

I beskrivelsen understreges det også, at løsningerne bør tage højde for den lokale kontekst og om muligt tilbyde nye kvaliteter for hele byen, og så skal arbejdet med at udforme løsninger skal ske med en bred inddragelse af fagfolk med de rette kompetencer.

– Klimaforandringerne er desværre en uundgåelig realitet. Derfor er vi nødt til at beskytte København mod klimaforandringernes konsekvenser. Nu er vi klar med den overordnede plan for, hvordan vi sikrer hovedstaden mod stormflod. Den viser, at der samfundsøkonomisk er god fornuft i at sikre hovedstadens bygninger og infrastruktur mod oversvømmelserne, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).