dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Torsdag startede en ny kampagne, der skal sætte fokus på skraldemændenes arbejdsmiljø.
Næstved Kommune

Ny kampagne sætter fokus på skraldemændenes arbejdsmiljø

Næstved har skudt gang i en ny kampagne, der skal belyse arbejdsforholdene for skraldemændende og gøre borgerne klogere på, hvordan de kan hjælpe med at minimere arbejdskader.
10. NOV 2024 16.30

NÆSTVED: Ondt i ryggen, skuldre og ben. Det er angiveligt hverdagskost for flere skraldemænd, der tømmer hundredvis af skraldespande dagligt. 

Og særligt underlaget i vores indkørsler er en afgørende del af ligningen. Det er formentlig de færreste borgere, der tænker over, hvilket underlag, der ligger i deres indkørsel, men for skraldemændene har det stor betydning. Perlesten, grus, granitskærver - generelt løst underlag - er nemlig med til at give smerter og skader i ryg, skuldre, håndled og knæ.

Derfor har startskuddet til en ny kampagne netop lydt. Kampagnen, der er et samarbejde mellem Næstved Kommune, Verdis A/S og 3F, er den første af sin slags og skal hjælpe med at belyse udfordringerne ved løst underlag og give indblik i de fysiske skader, som forholdene kan medføre for skraldemændene.

- Som kommune og udbyder har vi et ansvar over for vores renovatør, som vi tager meget seriøst. Vi har løbende dialog med borgerne, hvis der er sager om f.eks. løst underlag på adgangsvejen, men vi oplever også at mange ikke tænker over, at der kan være udfordringer. Dét vil vi gerne forsøge at komme på forkant med, siger Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune, der selv tidligere skraldemand. Han tilføjer:

- Det betyder dog ikke, at der skal asfalteres i hele kommunen. Der er muligheder, som kan benyttes, uden at man skal ændre på forholdene på sin ejendom. Vores administration oplever jævnligt, at mange tror at skraldemændene blot er dovne, men jeg vil gerne understrege, at det er hårdt arbejde at være skraldemand. Det kan jeg personligt skrive under på.

Du kan læse mere om kampagnen her

 

ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-kampagne-saetter-fokus-paa-skraldemaendenes-arbejdsmiljoe

GDPR