Ny forskning: Klimaet og Arne-pensionen trak valgsejren til rød blok

Torsdag udkommer valgundersøgelsen af folketingsvalget i 2019. Konklusionen lyder, at Socialdemokratiets strammerkurs fjernede et borgerligt trumfkort, og at de vælgere, der skiftede fra blå til rød blok, især gik op i klimaet og en ny ret til tidlig pension. Det skriver Jyllands-Posten.

Rune Stubager, professor ved Aarhus Universitet med speciale befolkningens holdninger og målinger heraf, har i et særskilt kapitel nærstuderet, hvad det var, der fik vælgerne til at rykke sig i så stort antal fra blå blok til rød blok, at S-formand Mette Frederiksen kunne overtage Statsministeriet.

- Når vi ser på de vælgere, der skiftede blok, så havde udlændingepolitikken ikke nogen betydning. De røde har tidligere tabt på netop udlændingepolitikken, der fik folk til at gå fra rød til blå. Men den trafik blev stoppet ved det her valg. I virkeligheden er det fundamentet for, at de røde kunne vinde på noget andet. Og der, hvor de vinder, er på Arne-pensionen og klimaet, siger han til Jyllands-Posten.

Professoren råder oppositionen til at omfavne de to sager, hvis den skal gøre sig håb om at få flertal igen:

- Jeg vil i hvert fald ikke foreslå dem at gå til valg på at ophæve Arne-pensionen. Jeg ville lade den være. For nuværende i hvert fald. Klimaet vil man også være nødt til at omfavne. At stå som nogen, der er alt for fodslæbende på området, vil ikke være en vindersag ift. at tiltrække et flertal.

Løkke-melding var ikke afgørende

Bogen punkterer samtidig en udbredt opfattelse af, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sikrede sit parti fremgang på ni mandater med sin meget overraskende udmelding dagen før valget om, at en regering bestående af Venstre og Socialdemokratiet havde førsteprioritet. En melding, som skabte uro internt i blå blok og Venstres bagland.

- Vi troede på myten, og at der var noget om snakken, for vi kunne se, at det var populært også blandt Venstres vælgere. Vi var heldige og havde spurgt Venstres vælgere nogle måneder før, og de samme personer spurgte vi efter valget. Vi troede, de nye venstrevælgere kunne lide SV-udspillet, men det var der intet, der tydede på, siger valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Fremgangen skyldtes i stedet Dansk Folkepartis nedsmeltning. 4,3 pct. af Venstres stemmer kom fra DF, hvilket var valgets største enkelte vælgerbevægelse.

Den bestod af hjemvendte vælgere fra 2015, hvor Venstre gik tilbage på grund af udkantsspørgsmål og Løkkes egne møgsager.

- Dansk Folkeparti valgte ikke at gå i regering, hvilket skuffede mange vælgere. Samtidig kan Løkke have rystet kritikpunkterne af sig, og det er nok det, der grundlæggende forklarer Venstres fremgang, men bestemt ikke SV-udspillet, siger Kasper Møller Hansen.

Venstre fik også tilgang af vælgere fra Liberal Alliance, der havde en tumultarisk tid i regering samt ultimative krav om topskattelettelser.

Valgundersøgelsen er lavet siden 1971 og udkommer torsdag for 17. gang. En række forskere analyserer i undersøgelsen valgets resultat og vælgernes adfærd, og den er det tætteste, man kommer på en officiel historieskrivning om dansk politik.

Ritzau / ak