Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Ny formand for praktiserende læger

KORT NYT24. NOV 2020 7.35

Praktiserende Lægers Organisation PLO har valgt Jørgen Skadborg som formand, efter at han siden begyndelsen af sidste måned har været konstitueret på posten. Han afløser formanden indtil da, Christian Freitag, der stoppede i utide.

Jørgen Skadborg er til daglig praktiserende læge i Billund og var formand for PLO-Syddanmark fra 2014 til 2019, da han indtrådte i PLO’s bestyrelse. Han overtager formandsposten for de resterende fem måneder af valgperioden indtil PLO's næste ordinære repræsentantskabsmøde i april. 

Valget skete på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Her blev også Karin Zimmer valgt som nyt bestyrelsesmedlem, hun har hidtil været formand for PLO-Hovedstaden, hvor Peder Reistad nu er konstitueret som ny formand.

mk