dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Grænseværdierne for miljøfarlige stoffer i søer, vandløb og havet udvides. (Arkivfoto)
Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Ny EU-aftale skærper kravene til vandmiljø

Grænse for 25 PFAS-stoffer og skærpede grænseværdier for miljøfarlige stoffer er med i aftalen.

Det danske EU-formandskab har færdigforhandlet en række ændringer, som skal øge beskyttelsen af vandmiljøet og harmonisere reglerne på tværs af medlemslandene. Det oplyser Miljøministeriet.

Tre direktiver bliver ændret: vandrammedirektivet, direktiv om miljøkvalitetskrav i overfladevand og grundvandsdirektivet. 

Det færdigforhandlede kompromis mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet indebærer, at listen over prioriterede stoffer, der sætter grænseværdier for miljøfarlige stoffer i søer, vandløb og havet, udvides med pesticider, lægemidler, bisphenoler og 25 PFAS-stoffer inkl. trifluoreddikesyre (TFA), som er et nedbrydningsprodukt fra visse typer af PFAS.

Derudover fastsættes miljøkvalitetskrav i overfladevand for 23 nye stoffer.

I punktform er ændringerne:

  • Listen over prioriterede stoffer udvides med flere pesticider, lægemidler, bisphenoler og PFAS.
  • Trifluoreddikesyre (TFA) tilføjes som en del af PFAS-summen.
  • Ny samlet grænse for summen af udvalgte pesticider i fersk overfladevand: 0,2 µg/l.
  • Bisphenol-A bliver klassificeret som et farligt prioriteret stof.
  • For længst forbudte stoffer som atrazin fjernes, og grænseværdier for andre skærpes.

Der tilføjes samtidig to undtagelser for reglerne om ikke-forringelse i tilfælde, hvor der flyttes på forurenet vand og sediment, uden at forureningen overordnet øges i vandområdet og ifm. midlertidige forringelser. En lang række betingelser skal være opfyldt, inden undtagelserne gælder.

Fristen for at opnå god tilstand for stoffer med skærpede krav er ved udgangen af 2033. For nye krav er fristen ved udgangen af 2039. I begge tilfælde er der ved særlige betingelser mulighed for at kunne udsætte fristen i op til seks år.

Medlemslandene skal have udarbejdet foreløbige indsatsprogrammer for nye stoffer senest i 2030.

ak

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-eu-aftale-skaerper-kravene-til-vandmiljoe

GDPR