
HOLSTEBRO: Den 18. februar starter Steinar Eggen Kristensen som ny direktør for kultur, erhverv og arbejdsmarked i Holstebro. Steinar Eggen Kristensen har en fortid som kommunaldirektør i Hedensted og var før det direktør for social og arbejdsmarked i Randers i syv år.
- Vi har fundet en ny direktør, som har stor erfaring fra den offentlige verden, så vi har fået et meget stærkt kort på hånden. Han kan i høj grad supplere os i direktionen og vil være med til at understøtte kommunens udvikling, fortæller kommunaldirektør Lars Møller.
Steinar Eggen Kristensen ser blandt andet meget frem til at være med til at realisere visionerne i kommunens nye erhvervs- og uddannelsesstrategi.
- Det, der har tiltrukket mig ved jobbet er, at det er en både veldrevet og ambitiøs kommune. Jeg glæder mig meget til at være med til at få erhvervs- og uddannelsesstrategien ud at leve, særligt nu hvor der er så mange perspektiver i den grønne omstilling, siger han.
- Jeg må også sige, at jeg er imponeret over både kommunens kunst- og kulturniveau og Holstebro Kommunes evne til at tænke i fællesskab og skabe sammenhængskraft på, fortsætter Steinar Eggen Kristensen.
Steinar Eggen Kristensen bor i Aarhus med sin familie. Han er 52 år, uddannet Cand.Scient.Pol fra Aarhus Universitet og har været ansat i Københavns, Aarhus, Randers og Hedensted kommuner i stillinger som chef, direktør og kommunaldirektør. Kommer senest fra en stilling som associeret partner i virksomheden not a box.
Han overtager jobbet fra Mette Højborg der i oktober sagde op efter syv år i stillingen, fordi hun ville prøver kræfter med noget andet.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.