Ventetiden for at få undersøgt mistænkelige hudforandringer kan nu reduceres fra flere måneder til blot én dag med appen Dermloop.
Den gør det muligt for praktiserende læger at sende billeder af hudlæsioner direkte til specialister, som hurtigt kan vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelse.
Løsningen har netop vundet Sammenhængsprisen og Publikumsprisen på Dansk IT’s konference OffDig. Dermloop er en del af projektet Digital Hudkræftdiagnostik, som er finansieret af Digitaliseringsstyrelsen og Danske Regioner.
Dermatoskop på smartphone
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) fremhæver fordelene ved teknologien:
- Patienterne får hurtigere svar i en sårbar situation, og sundhedspersonalet kan bruge deres tid mere effektivt.
Med et dermatoskop monteret på en smartphone kan lægen tage billeder af en hudforandring og sende dem direkte til en hudlæge. Specialisten vurderer og giver svar inden for én dag. Halvdelen af patienterne kan afsluttes i almen praksis, hvilket sparer tid og ressourcer.
Appen er udviklet af læge Niels Kvorning Ternov fra Melatech, som ser stor værdi i løsningen.
- Vi giver patienter hurtigere svar og undgår unødvendige undersøgelser. At vinde en pris er et stort skulderklap, siger han.
Projektet er i pilotfase med 193 klinikker, og 144 klinikker venter på at deltage. Planen er at udbrede løsningen bredt inden 2026. IT-direktør Mette Harbo ser det som et skoleeksempel på værdiskabende digitalisering i sundhedsvæsenet.
- Vi forbedrer patientoplevelsen, skaber bedre sammenhæng og sparer samfundet penge, siger hun.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.