Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Ny dagtilbudschef i Hillerød

Jette Pedersen afløser Børge Christiansen som chef for dagtilbudsområdet
KORT NYT27. JAN 2012 14.50

HILLERØD: Et enigt ansættelsesudvalg bestående af ledere og medarbejdere har ansat Jette Pedersen.

Jette Pedersen er uddannet pædagog og har diplom i offentlig ledelse. Hun har stor erfaring med sig som leder af dagtilbudsområdet i bl.a. Ledøje-Smørum og Egedal Kommune. Hun skal afløse Børge Christensen, der efter 16 år på posten har ønsket et job med et mindre timemæssigt omfang.

- Vi får med Jette Pedersen en super kompetent og erfaren leder med høj personlig integritet, samt stort overblik og udsyn på dagtilbudsområdet. Jette kender områdets indre logik gennem sine mange år på området - først 12 år som pædagog, så otte år som institutionsleder og endelig 11 år som chef for dagtilbudsområdet. Vi ser frem til i samarbejde med Jette at videreudvikle det solide faglige, organisatoriske, økonomiske og styringsmæssige niveau i vores dagtilbud med henblik på at indfri målene i Hillerød Kommunes børne- og ungepolitik, siger børne- og kulturdirektør Anders-Peter Østergaard.

lcl