Årskiftet markerede også det første år med Barnest Lov, der trådte i kraft d. 1. januar 2024. Loven definerer de indsatser, som kommunerne kan tilbyde, hvis et barn eller ung har brug for særlig støtte.
Men hvordan sikrer kommunerne, at sårbare børn og unge bliver inddraget i deres egne sager?
Det besvarer tre lektorer fra Københavns Professionshøjskole Idamarie Leth Svendsen, Mette Larsen og Bettina Bruun Andersen i den nylancerede bog, ’Med Barnet På Skulderen.’ Det skriver Socialmonitor.
Barnets stemme skal høres i anbringelsessager
Ifølge Barnets Lov skal barnets eller den unges mening og tanker altid høres og tages med i overvejelserne, når der skal tages beslutninger om, hvorvidt et barn skal anbringes. Hvis det er bedst for barnet eller den unge, kan det foregå uden forældrenes tilstedeværelse.
En pct. af alle 0 til 17-årige er anbragt udenfor hjemmet, og et stigende antal af anbringelserne gennemføres uden samtykke fra forældre eller den unge selv, når den unge er over 15 år.
Det fremgår af en ny rapport fra Vive, der beskriver en række tendenser, som særligt kendetegner sager om tvangsanbringelser.
- Vi har kunnet se, at kommunerne har fået travlt, og at det er komplekst. Inddragelse og indflydelse er en tydelig intention i barnets lov, og hvis vi mener alvorligt, at børn skal have indflydelse på de beslutninger, vi træffer, så skal det, de fortæller os, også på skrift, fortæller Mette Larsen, der er en af de tre forskere bag bogen.
'Med Barnet På Skulderen' er bygget op omkring ni skriftlighedsprincipper, som forfatterne har udviklet i samarbejde med de fire kommuner Lyngby-Taarbæk, Tårnby, Greve og Allerød.
De 9 skriftlighedsprincipper
1. Inddrag børn og unge i dokumentationen, så de har en reel medindflydelse på, hvad der bliver skrevet om dem.
2. Vær særligt opmærksom på, hvordan du skriver om børn og unges udfordringer og problemer, og sørg altid for at adskille problemer fra person.
3. Tydeliggør, hvem der er tekstens afsender.
4. Tydeliggør, hvad og hvem du baserer dine oplysninger om barnet/den unge på.
5. Vær opmærksom på forskellen mellem observationer og vurderinger.
6. Tydeliggør konteksten (den situation, noget udspiller sig i).
7. Skriv kort, og tydeliggør formålet med det skriftlige dokument - hvad det skal bruges til, og hvem der kommer til at læse det.
8. Skriv neutralt, og sørg for, at dine egne (negative) følelser ikke skinner igennem.
9. Undgå fremmedord, og forklar fagtermer og lovparagraffer, så teksten bliver forståelig for modtageren.
Kilde: Social- og Boligstyrelsen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
