De danske forbrugere bruger flere og flere penge. Med lidt gang i den, når butikkerne går i sort denne fredag, og en god julehandel, så runder privatforbruget 1.000 mia. kr. i år, lyder forventningen i Dansk Industri (DI).
- Privatforbruget har i år nået et historisk højt niveau og det vil være første gang, at forbruget runder billionen. Det ser vi som et tegn på, at krisen for alvor er lagt bag os, og vi som forbrugere ser lyst på fremtiden, siger branchedirektør Annette Falberg fra DI Handel
- Lave renter og mere i lønningsposen har givet danskerne flere penge mellem hænderne, og det understøtter forbruget. Men opsparingen er også steget, så vi bruger ikke alle de penge, vi tjener. Det betyder, at forbruget kan stige yderligere, uden at det bliver for lånte penge. Så vi runder det skarpe hjørne med ro i sindet, siger Annette Falberg.
- Samlet set og med god hjælp fra Black Friday og julehandlen kan forbruget nå et historisk højt niveau i år. Når danskerne bruger flere penge, så sætter det gang i produktionen i virksomhederne rundt om i hele landet, hvilket skaber omsætning og job. Det betyder i sidste ende, at vi får råd til mere velfærd lokalt, siger Annette Falberg.
I 2016 steg forbruget med 2,6 pct. i forhold til året før. Det er andet år i træk med en vækst i forbruget på omkring 2,5 pct. Holder vi fast i fremgangen, vil forbruget passere det magiske grænse på 1.000 mia. kr., siger erhvervsmediet DIBusiness.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.