dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ny analyse: Konkursbølgen rammer nogle kommuner hårdt

Antallet af konkurser i Danmark ligger generelt langt over normalen, men nogle kommuner bliver ramt hårdt.
21. APR 2023 8.37

Kommuner som fx Herlev, Albertslund, Ballerup og Kerteminde har mistet markant flere virksomheder, end andre kommuner har i løbet af årets første tre måneder, oplyser SMVdanmark, der opfordrer til, at kommunerne er opmærksomme på konkurserne og tilbyder konsulentbistand.
 
Konkursbølgen ruller over landet, men i fx Billund, Struer, Lemvig og Halsnæs er de knastørre. Her er ikke en eneste aktiv virksomhed gået konkurs siden årsskiftet. Modsat står det til i fx Herlev, Albertslund, Ballerup og Kerteminde. Her har der været mere end dobbelt så mange konkurser som gennemsnittet i Danmark, målt i forhold til hvor mange virksomheder, der ligger i kommunen.

Nogle kommuner har desuden oplevet langt flere konkurser sammenlignet med, hvad der kan siges, er normalt for kommunen. Det gælder fx Herlev, Ballerup, Roskilde og Esbjerg, hvor antallet af virksomheder, der har måtte lukke og slukke, er mindst dobbelt så højt som normalt.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Early warning

Det gør ondt i nogle kommuner, mener Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark, som opfordrer til, at erhvervshusene og kommunerne er ekstra opmærksomme på, hvordan deres lokale virksomheder har det, og styrker samarbejdet med den såkaldte Early Warning ordning, der er gratis konsulentbistand til nødlidende virksomheder.

Det er især byggebranchen og restaurationsbranchen, der er mærket af konkurser, og derfor kunne den store forskel mellem kommuner bare skyldes, at nogle kommuner har flere af den type virksomheder end andre, og derfor er mere sårbare. Men det er ifølge analysen ikke årsagen.

- Det er ikke den lokale erhvervsstruktur, der er styrende for konkursniveauet i første kvartal 2023. Det er den reelle udvikling og forbrugernes adfærd i kommunen, der afgør, i hvor høj grad de lokale virksomheder drejer nøglen om, siger Martin Kyed.

Se hele analysen og de enkelte kommuners konkursniveau her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-analyse-konkursboelgen-rammer-nogle-kommuner-haardt

GDPR