MIDTJYLLAND: I et nyt tiltag vil Hammel Neurocenter nå ud til kommuner med deres specialviden om rehabilitering af hjerneskadede patienter. Det vil de med deres nye projekt 'Udgående funktion'.
Gennem sparring og vejledning vil centret understøtte kommunerne i at håndtere de svære og komplekse opgaver, der kan opstå, når de modtager borgere med alvorlige hjerneskader.
- Vi vil rigtig gerne dele ud af vores viden og erfaringer, så det kommer de ramte borgere til gode. Der, hvor de kommunalt ansatte oplever udfordringer på hjerneskadeområdet, vil vi gerne tilbyde sparring og vejledning, siger neurocentrets afsnitsleder Jacob Ahlgreen Gram, der er projektleder for det nye projekt.
Kommunerne manglede kompetencer
Kommunerne kan blandt andet opleve problemer og have behov for rådgivning, når en borger med en hjerneskade har pludselige vredesudbrud og en agiteret adfærd, hvor en person er ophidset og urolig.
- Vi flytter borgerne så langt, vi kan, mens de er indlagte hos os. Men arbejdet slutter ikke, når borgeren bliver udskrevet. Også i kommunerne kan det være udfordrende at håndtere en borger med agiteret adfærd, hvis de kun sjældent oplever sådanne situationer, siger Jacob Ahlgreen Gram.
I 2017 viste undersøgelser fra Rigsrevisionen, at kommunerne landet over havde brug for flere kompetencer for at tackle problemerne på hjerneskadeområdet. Det fik Regionshospitalet Hammel Neurocenter til at søge midler for at opstarte det nye projekt, 'Udgående funktion'.
Kommunale fagfolk i Jylland og Fyn, der arbejder med borgere med en hjerneskade, kan bruge tilbuddet om rådgivning. Kommunerne i det østlige Danmark dækkes af søsterafdelingen på Hvidovre Hospital. Den udgående funktion er et projekt, der foreløbigt kører indtil slutningen af 2020.
jeg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.