AARHUS: Arbejdsgangene omkring Teknik og Miljøs pleje af boldbanerne i Aarhus Kommune er nu blevet gennemgået og indskærpet over for afdelingens medarbejdere, oplyser kommunen. Det sker efter en ulykke 11. august på Skovvangsskolen, hvor en otteårig pige blev påkørt af en græsslåmaskine og fik en flænge i låret.
Arbejdstilsynet gav derefter et påbud om, at det skal træffes effektive foranstaltninger for at sikre, at ingen kommer i nærheden af maskinens knive og dermed kan komme til skade. Alle maskiner, der bliver brugt til pleje af kommunale boldbaner i Aarhus, skal fremover standses, hvis der kommer børn inden for en radius af ti meter fra maskinen.
Herudover vil man i afdelingen gå i fornyet dialog med skolerne om, at eleverne slet ikke må være på boldbanerne, når der bliver klippet græs. Det er også blevet indskærpet overfor førerne af græsslåmaskinerne, at klippeplanerne under ingen omstændigheder må fraviges. Det var de blevet den dag, pigen blev påkørt.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.