dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Pernille Rosenkrantz-Theil er nu Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i København.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nu er Rosenkrantz-Theil officielt overborgmesterkandidat

Der var ingen modkandidat, da Pernille Rosenkrantz-Theil onsdag aften blev valgt af partifællerne i København.
12. SEP 2024 6.34

KØBENHAVN: Den tidligere minister og nuværende folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil er officielt valgt som Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i København. Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Hun blev onsdag aften valgt på et møde hos Socialdemokratiet i København. Der var ingen modkandidater. Det stod allerede fast onsdag klokken 12, hvor der var deadline til at melde sig.

- Jeg er egentlig bare enormt stolt af at blive mødt med så stor tillid. Ret rørt faktisk. Vi skal have et København, der bliver den mest borgervenlige kommune i hele Danmark, uanset om vi taler om børnepasning eller opsætning af altaner, siger hun i pressemeddelelsen.

Rosenkrantz-Theil var social- og boligminister frem til regeringsrokaden i sidste måned. Ministerposten overtog Sophie Hæstorp Andersen (S), den hidtidige overborgmester.

På samme tid meddelte Rosenkrantz-Theil, at hun gik efter at blive overborgmester i København i forbindelse med kommunalvalget i november 2025.

S udfordret i storbyerne

En række iagttagere af dansk politik kritiserede det socialdemokratiske træk. Dog har Rosenkrantz-Theil udtalt, at der ingen garantier var for, at hun blev spidskandidat i første omgang eller overborgmester ved valget derefter.

Socialdemokratiet anført af Sophie Hæstorp Andersen gik 10,4 procentpoint tilbage ved det seneste kommunalvalg i 2021. Men det lykkedes hende alligevel at blive overborgmester.

I forbindelse med regeringsrokaden erkendte statsminister Mette Frederiksen (S), at Socialdemokratiet åbenlyst er udfordret i storbyerne.

For at få succes i storbyerne og tiltrække flere profiler vil partiets hovedbestyrelse med Mette Frederiksen i spidsen tillade såkaldte dobbeltmandater fremover. Altså hvor en politiker sidder i Folketinget og eksempelvis i et byråd på samme tid. Det skrev Politiken og DR tirsdag.

At have et dobbeltmandat har været forbudt i Socialdemokratiet i 55 år. Men det skal ændres i forbindelse med partiets kongres i weekenden i Aalborg.

Til Politiken har den tidligere minister Ida Auken (S) udtalt, at hun vil overveje at stille op til kommunalvalget. Hvis det altså bliver muligt. Det ville i givet fald være i Frederiksberg Kommune, hvor hun bor.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nu-er-rosenkrantz-theil-officielt-overborgmesterkandidat

GDPR