dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Novo Nordisk investerer en milliard i Kalundborg

Forventer, det vil kaste 120-150 jobs af sig over de næste tre år
22. JUN 2011 12.07

KALUNDBORG: Den vestsjællandske kommune befæster sit image som kommunen, der først og fremmest lever af sine mange tunge industrivirksomheder, når Novo Nordisk i sidste halvdel af august går i gang med at bygge en helt ny fabrik.

Medicinalkoncernen har arbejdet med planerne siden sidste sommer, og nu er beslutningen truffet, oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Beslutningen indebærer, at Novo Nordisk investerer tæt ved en milliard kroner i den ny fabrik i Kalundborg, der skal producere bl.a. blødermedicin, væksthormon og andre nuværende og kommende lægemidler.

Pakkeanlæg i gang i 2013
- Vi har brug for at udvide produktionskapaciteten, dels for at kunne dække den fremtidige efterspørgsel efter de nuværende produkter, men også fordi vi har en række nye lægemidler til bløderbehandling under udvikling, som vi skal være klar til at producere, siger Per Valstorp, direktør for Product Supply i Novo Nordisk.

Den nye fabrik vil rumme anlæg til formulering, frysetørring, påfyldning og pakning af en række af Novo Nordisks proteinbaserede lægemidler, herunder blødermedicinen NovoSeven®, væksthormonet Norditropin® og glukagonproduktet GlucaGen®.

- Vi har i forvejen tilsvarende anlæg i Gentofte og har opbygget stor ekspertise i produktion af disse produkter i Danmark. Vi var derfor ikke i tvivl om, at den nye fabrik også skulle ligge i Danmark, siger Per Valstorp.

Pakkeanlæggene ventes at blive taget i brug i 2013, mens de øvrige anlæg, som kræver en længerevarende indkøringsperiode, ventes at være godkendt og i drift i 2015.

mou

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/novo-nordisk-investerer-en-milliard-i-kalundborg

GDPR