Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Norge og Sverige prioriterer central kriseinformation

Norge og Sverige prioriterer central kriseinformation

Mens Danmark har lukket sin hjemmeside kriseinfo.dk, så opprioriterer Norge og Sverige deres krisesider

Selveste statsministeren i Norge, Jens Stoltenberg, åbnede i januar i år de norske myndigheders fælles kriseportal kriseinfo.no.

- Kriseinfo.no er et nyt og vigtigt bidrag til at styrke samfundssikkerheden. Information er helt afgørende i kriser. Et samlet sted for information vil i sig selv være forebyggende og skadereducerende, sagde Jens Stoltenberg fra Arbeiderpartiet ved åbningen.

I Sverige åbnede man sin hjemmeside krisinformation.se tilbage i 2008, ligesom Danmark. Men mens man i Danmark har besluttet at nedlægge sin side kriseinfo.dk fra årsskiftet, så lever den svenske side i bedste velgående.

Som Kommunen beskrev i avis nummer 13, så blev den danske kriseside lukket på grund af økonomiske besparelseskrav og det faktum, at ingen danskere rigtigt nåede at opdage siden. Det problem har man ikke i Sverige. Under en influenzaepidemi i 2009 fik krisesiden således 700.000 unikke besøgende, og en telefontjeneste koblet til hjemmesiden tog 100.000 samtaler.

Sverige satser stort
Ansvarlig for den svenske redaktion Inger Frendel vurderer, at en meget klar koordineringsrolle har været med til at sikre den svenske sides succes. Blandt andet har man i Sverige etableret informationsnetværk inden for en lang række hændelsesområder, der også træder sammen uden for perioder med kriser.

Sverige har i det hele taget satset anderledes markant på deres krisehjemmeside. De har 6,5 medarbejdere tilknyttet siden, hvoraf cirka fem er redaktionelle og halvanden stilling har tekniske opgaver.

- Vi var færre fra starten, men opgaverne er vokset med tiden, ikke mindst koordineringsopgaver. Desuden findes Krisinformation.se i dag også på Twitter, Facebook og som apps for smartphones, siger Inger Frendel.

I Danmark var der tre redaktionelle personer samt et par løsere tilknyttede ansatte, der kunne træde til. Det er ærgerligt, at den danske side tilsyneladende aldrig rigtigt fik chancen for at nå ud over rampen, mener professor Winni Johansen med speciale i krise- og virksomhedskommunikation ved Aarhus Universitet.

srl

Læs historien i Kommunen