
Tyra-feltet skal genopbygges og udbygges for 21 mia. kr., den hidtil største investering i den danske del af Nordsøen, oplyser koncessionshaveren Dansk Undergrunds Consortium.
Produktion fra Tyra-feltet vil midlertidigt stoppe, mens genopbygningen står på. Det sker fra november 2019, og produktionen forventes genoptaget i juli 2022.
- Det glæder mig, at investeringsbeslutningen nu formelt set er truffet. Den fulde genopbygning af anlæggene på Tyra-feltet er afgørende for den fortsatte udvikling i Nordsøen. Tyra er central infrastruktur – ikke kun for Maersk Oil, men for al indvinding af naturgas i den danske del af Nordsøen, siger energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en kommentar.
Maersk Oil er operatør på Tyra-feltet på vegne af Dansk Undergrunds Consortium, der et partnerskab mellem A.P. Møller - Mærsk (31,2 pct), Shell (36,8 pct.), Nordsøfonden (20 pct.) og Chevron (12 pct.). Maersk Oil blev i august købt af franske Total.
Genopbygningen af Tyra-feltet blev godkendt af Energistyrelsen i oktober.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.