dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nordjyske hospitaler får nyt system til elektroniske journaler

Region Nordjylland vælger samme elektroniske løsning til patientjournaler som Midtjylland og Syddanmark.

NORDJYLLAND: De nordjyske hospitaler får i fremtiden elektroniske patientjournaler, EPJ, fra Systematic. Det har regionsrådet besluttet på sit møde i går. De kommer til at hedde NordEPJ og forventes implementeret inden udflytning til det nye Aalborg Universitetshospital i 2022.

Politikerne bevilgede 121 mio. kr. til implementeringen af systemet, som er det samme, som Region Syddanmark købte sidste år, og som Region Midtjylland har brugt flere år.

Dermed styrkes samarbejdet i Vestdanmark, og Nordjyllands regionsrådsformand, Ulla Astman (S), fremhæver blandt andet, at det bliver nemmere for personalet at vikariere eller skifte job mellem regionerne.

To af systemets fem moduler, booking og medicinering, har været brugt i Region Nordjylland flere år.

Opgaven har ikke været i udbud, da regionen sikrede sig en option i forbindelse med Region Syddanmarks udbud, der gav regionen ret til at anskaffe det samme EPJ-system.

ibs

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nordjyske-hospitaler-fr-nyt-system-til-elektroniske-journaler

GDPR