dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nordjysk mand er tiltalt for planer om skoleskyderier

Personlige årsager ligger ifølge anklager til grund for en 27-årigs formodede planer om jyske skoleskyderier.

En 27-årig nordjysk mand havde sidste år planer om at udføre flere skoleskyderier i både Nord- og Østjylland. Det mener i hvert fald anklagemyndigheden, der har rejst tiltale mod manden.

I en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi fremgår det, at den 27-årige havde taget flere skridt for at kunne udføre sine planer. Blandt andet havde han anskaffet sig våben og ammunition.

- Det er en særdeles alvorlig sag. Vi mener, at den 27-årige mand har udført adskillige forberedelseshandlinger med forsæt til at begå drab, herunder har han anskaffet sig skydevåben og skarp ammunition, siger specialanklager Kim Kristensen i pressemeddelelsen.

- Det er vores opfattelse, at han af personlige årsager ville udføre skyderi på en eller flere skoler i Nordjylland eller Østjylland, siger Kim Kristensen videre uden at komme "personlige årsager" nærmere.

Den 27-årige mand blev anholdt den 16. december sidste år. Siden april i år har han siddet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Her skal han sidde frem til domsafsigelsen, der ventes i februar næste år.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nordjysk-mand-er-tiltalt-for-planer-om-skoleskyderier

GDPR