dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
I Børnehuset Mælkevejen i Søndersø, er vuggestuebørnene i gang med dette års 8-ugers musikforløb med musikpædagog fra Nordfyns Musikskole, Leyla Peker-Nielsen.
Nordfyns Kommune

Nordfyn indfører musik til alle nul-til-femårige i dagtilbud

Med otte ugers musikforløb for alle børn i dagtilbud løftes rammerne for børns udvikling, mener udvalgsformand.
13. SEP 2023 15.33

NORDFYN: Hvert år skal børn i alderen nul til fem år tilbydes musik i deres dagtilbud, og ved aftalens start 1. august var 84 hold klar til otte ugers forløb afviklet af fire musikpædagoger fra Nordfyns Musikskole, oplyser Nordfyns Kommune.

Det er Nordfyns Musiktskole og alle dagtilbud i kommunen, der i fællesskab har taget initiativ og investeret i, at der skal være obligatorisk musik til alle børn i en tidlig alder. Kommuner mener at være den eneste med en så ambitiøs aftale, hvor børn i den aldersgruppe har musik hvert år.

Formand for Børne- og Ungeudvalget Kasper Solberg (S) ser aftalen som en god investering, der vil komme børn og unge til gode på både kort og langt sigt:

- Med aftalen løfter vi kvaliteten af vores allerede gode dagtilbud. Musikforløbene vil løfte rammerne for vores børns udvikling, og at alle børn får gavn af det - på tværs af geografiske områder og etniske, økonomiske og sociale forhold - det er ganske enkelt fantastisk, siger han.

Visionsplan med værdier

Musikforløbene på de otte uger er allerede i gang hos vuggestuebørn i Børnehuset Mælkevejen i Søndersø:

- Vi pædagoger oplever jo helt tæt på, hvordan det løfter børnenes færdigheder, og hvordan det styrker fællesskabet. Samtidig får vi rigtig god inspiration til selv at arbejde mere med musik i dagligdagen, siger pædagog i Mælkevejen Karina Jensen.

Kerneværdierne i den visionsplan, som Nordfyns Musikskole arbejder ud fra, er "fællesskab, glæde, udvikling, nærvær og ensidig respekt". Værdier, der også står centralt i kommunens børne- og ungepolitik med fokus på fællesskaber. 

Kommunen vurderer, at musikaftalen også vil gøre Nordfyn mere attraktiv for børnefamilier og dermed understøtte kommunens satsning "Fri.Luft.Liv." for at tiltrække børnefamilier til kommunen.

cwa

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nordfyn-indfoerer-musik-til-alle-nul-til-femaarige-i-dagtilbud

GDPR