Netværk er ikke nødvendigvis fællesskab

Netværkssamfundet
- med ændret marked, arbejdspladser og hjemmeliv

Af Paul Hegedahl

Morten Bay:
'Homo Conexus - Netværksmennesket':
Gyldendal Business, København 2009.
242 s., hft., noter - som i virkeligheden er litteraturliste overvejende i form af links.
Kr. 300,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-02-06878-8.

Den 28. august 2009 anmeldte vi her på dknyt.dk Christian Albrekt Larsen (red.) og Jacob J. Pedersen:
'Ledighedsparadokset. Information, netværk og selektion på arbejdsmarkedet', Frydenlund, København 2009. Den overordnede konklusion i bogen på basis af en analyse er, at de lediges netværk er vigtigt. Tilsyneladende vigtigere end både økonomiske incitamenter, søgeaktivitet og erhvervsuddannelse og langt vigtigere end jobsøgning gennem formelle kanaler. Undersøgelserne viste, at kun 33 pct. af de almindeligt beskæftigede havde fået information om deres nuværende job gennem formelle opslag i aviser, fagtidsskrifter og internetportaler. Der var kun 42 pct. af de offentlige ansatte, der havde hørt om deres nuværende job gennem formelle opslag. 72 pct. af de private arbejdsgivere annoncerer deres stillinger gennem uformelle kanaler.

Nu er der så udkommet en bog mere om netværk: Morten Bay: 'Homo Conexus - Netværksmennesket', der bringer analysen af netværkssamfundet/-mennesket endnu bredere ud. Underteksten til titlen er meget beskrivende: 'Historien om den nye forbruger, den nye medarbejder og nye venskaber i en tid under stor forandring'. Det er en spændende bog, der ser det hele i et nyt og tidssvarende perspektiv - baseret på både egen praktisk erfaring og grundige analyser af - og referencer til forskningen.

Morten Bay gennemgår udviklingen mod netværkssamfundet og netværksmennesket i historisk, biologisk, teknologisk og sociologisk perspektiv. Især den nyere teknologiske udvikling beskrives både gennem forfatterens egne erfaringer fra lanceringen af tekst-tv til dagens mangfoldige kommunikationsmuligheder og ved interview med flere af de mennesker, der var med til skabe grundlaget for internettet.

Det forekommer efterhånden nok de fleste, at ordet/begrebet netværk er et af de mest slidte begreber overhovedet. Der har da også været skrevet om -, undervist i -, argumenteret for brugen af netværk.

Noget andet er, hvordan de mange, der beskæftiger sig med det og opfatter sig om del af det, faktisk forstår selve ordet netværk ... og så hvad netværk i virkeligheden er.

Helt bogstaveligt handler det om en ændring i den måde, vores verden fungerer på. Det er store påstande, og forfatteren, som starter med dem (og med en enig anmelder) siger da også: 'Det kan være temmelig frygtindgydende som forfatter at kaste sig ud i at komme med så store påstande, som jeg gør i denne bog, for det kræver tilsvarende store argumenter. På de kommende sider vil du læse påstande om, at mennesket har taget et kvantespring i sin udvikling, der ikke er set siden renæssancen. At vores måde at opfatte os selv og vores verden omkring os er totalt forandret. At der findes en ny type menneske, der snart vil overtage arbejdspladserne, blive de nye kunder i butikkerne og stille helt nye sociale krav til hinanden.

Dette nye menneske er homo conexus. Netværksmennesket.'

Her kan man så som anmelder tilføje, at det er klart, at forfatteren med kvantespring mener en figurativ radikal ændring; et stort fremskridt inden for et bestemt vidensområde, men at det i virkeligheden inden for kvantefysikken betyder, at en elektron pludselig skifter fra én bane uden om atomkernen til en anden under udsendelse el. optagelse af et kvant. Det er den mindste mulige forandring, man overhovedet kender til. Dette skift af bane er ikke nødvendigvis fremad - og Morten Bay påpeger da også som afslutning i bogen, at ikke alle betragter denne udvikling som et fremskridt, men det er jo ingen overraskelse i forbindelse med enhver ændring.

Netværksbegrebet er kommet for at blive og øver kontinuerligt stærkere indflydelse på samfundet, efterhånden som netværksgenerationen(erne) vokser op; generationen der aldrig har oplevet verden uden internet og mobiltelefoni i alle dets skikkelser. Vi andre kan huske overraskelsen, da f.eks. telefax blev lanceret. I dag er udviklingen i gang med at sende tredimensionelle objekter på den måde. For ikke at tale om skiftet fra flipover til overhead projektor! Nogle taler om, at vi står ved begyndelsen af en udvikling, der svarer til Gutenbergs opfindelse af trykpressen - og man kan vel så sige, at den ene opfindelse har muliggjort den næste.

Kend dig selv (nosce te ipsum)
Hvis der virkelig er tale om et paradigmeskift, er det fordi mennesket, ifølge den nye viden, står på vippen til et nyt udviklingstrin: et menneske, der lever og ånder netværk rent socialt og identitetsmæssigt. Og det er vigtigt at forstå, at der er store forandringer på vej. Morten Bay skriver: 'Udviklingen fra homo sapiens - det tænkende menneske - til homo conexus - det forbundne menneske - er en af de største revolutioner i nyere tid. Homo sapiens var defineret af evnen til at være bevidst om sig selv og tænke. Homo conexus er defineret af evnen til at netværke.'

Her må man så i al stilfærdighed indskyde, at på trods af ønsket om en klar og skarp definition, udelukker det ene ikke det andet. Forfatteren begrunder sin skelnen ved at sige, at der siden internettet så dagens lys første gang for 40 år siden (fyrre år, anm.), er blevet født store grupper af mennesker i den vestlige verden, for hvem det at netværke ikke er en bevidst handling, men noget, der sker lige så naturligt som at trække vejret. For hvem netværket er den vigtigste faktor i dannelsen af egen identitet. For hvem begreber som socialisme og liberalisme giver mindre og mindre mening, fordi netværket er en social struktur, der kræver en stærk individuel tilstedeværelse. Det er svært at være 100 pct. individbaseret, for så er du ikke med i netværket, men omvendt er der heller ingen, der netværker med dig, hvis du ikke gør opmærksom på dig selv. Denne bog påstår, at vi er halvvejs inde i et nyt samfund, beboet af homo conexus, nemlig netværkssamfundet.'

Men, man må håbe, at det bevidste og tænkende menneske forenes med det netværkende. Det er der da heller intet i fremstillingen, der tyder på, at det ikke kan lade gøre. Måske er der da også snarere tale om, at mennesket går fra det helt klassiske industrisamfund med dets relationer til netværkssamfundet. Et samfund, hvor, som også den spanske professor Manuel Castells beskriver det, alle afgørende dele af økonomi, politik og kultur foregår i informationsbaserede netværk; men der er ikke noget centrum for aktiviteterne. Hvor netværket ligger - rent fysisk - er ikke til at sige. Men at det findes, er der ingen tvivl om.

Bogens indhold
Forfatteren kommer vidt omkring. Efter et forord om en verden i forandring og inden et efterord om nogle af de mørkere sider ved den forandring, som forfatteren ellers anskuer positivt, er der ti interessante kapitler:

Forord. En verden i forandring?

Kapitel 1. Den nye renæssance

Kapitel 2. Mig og min kohorte

Kapitel 3. Homo conexus fødes

Kapitel 4. Netværkerne i din krop

Kapitel 5. Homo conexus får en identitet

Kapitel 6. Homo conexus arbejder

Kapitel 7. Homo conexus og samfundet
Kapitel 8. Homo conexus og medierne

Kapitel 9. Den nye forbruger del I: Illusionen om gratis

Kapitel 10. Den nye forbruger del II: Convenience über alles!

Efterord

Appendiks 1. Intelligentsia-disclaimere

Appendiks 2. Taksigelser

Noter

Hvert kapitel er opdelt i en række overskuelige delemner, som gør det nemt at få et overblik via indholdsoversigten.

Fremtidens menneske er et netværksmenneske - homo conexus. Denne bog fortæller om de nye forbrugere, nye medarbejdere og nye venskaber og mange andre former for kontakt i en verden under forandring og med en lang række eksempler på netværk og på, hvordan de har indflydelse på vores liv og samfund - både direkte og indirekte.

Morten Bay viser, at vi er nødt til at tilpasse vores tilværelse, måde at fungere på, til en ny slags mennesker - og det er ikke mindst interessant for de ældre generationer. Bogen er samtidig forfatterens - og mange forskeres - billede af vores samfund, som det har ændret sig gennem de seneste år. Det, og dermed vi som borgere, har gennemgået en revolutionerende udvikling inden for it, vi har haft kriser, og vi har haft velstand. Men som mennesker er det vigtigste, at vi har fået en ny indstilling til livet: Vi er blevet netværksmennesker. Eller bliver det i hvert fald i løbet af de næste år.

Betydningen af centre for netværk
Anmeldelsen blev indledt med at referere til en dansk undersøgelse af betydningen af netværk for de, der søger beskæftigelse. I 'Homo conexus' fortælles om en undersøgelse foretaget af headhunterfirmaet Drake Beam Morin, Inc, New York. Den viste, at 64 pct. af de adspurgte havde fundet deres job gennem deres menneskelige netværk. Det, siger forfatteren, ville ikke kunne lade sig gøre uden 'hubs' - for hvis der ikke var velforbundne hubs med lyst til at lave forbindelse mellem punkterne i netværket, hvordan skulle den jobsøgende så finde jobbet og omvendt blandt de massive masser af mennesker. Han stiller det så skarpt op, at han erstatter udsagnet, 'Jeg tænker, altså er jeg' af den franske filosof René Descartes (1596-1650) fra 'Principia Philosophiae, første del, § 7', med sit udsagn 'jeg linker, derfor er jeg' og siger, at netværket kommer før jobbet, for mister man jobbet, kan få et nyt via netværket.

Med udgangspunkt i en fin kombination af den amerikanske psykolog Stanley Milgrams arbejde med 'De seks grader', hvor han forskede i at finde ud af, hvor tæt mennesker egentlig har forbindelse med hinanden, knyttet til den ungarsk/amerikanske forsker Albert-Lazlo Barabasi og hans forskning i 'hubs' i netværk, beskriver Morten Bay betydningen af disse 'hubs' - som navet i et hjul eller et knudepunkt. Det skal ikke forveksles med en 'central'. De er de knudepunkter i et netværk, der samler flere forbindelser end gennemsnittet. I modsætning til den bogstavelige betydning af 'central', fungerer hubs side om side med andre hubs, der alle har den karakteristik, at de har flere forbindelser end gennemsnittet. Gennemgangen af denne forskning viser i sig selv, hvor relevante nye oplysninger, der kan findes frem gennem tværfaglig kontakt - her i videnskabelige netværk. Der refereres megen overraskende forskning.

I en temmelig affejende anmeldelse i Weekendavisen den 28. august 2009 siger professor Ole Thyssen, CBS, at den dynamik, som skaber vækst i netværker, har et diabolsk modstykke, hvor netværket bryder sammen under, når de store hubs smuldrer. Det er da helt muligt, at denne observation er baseret på professorens egne erfaringer - andre erfaringer viser, at netop fordi disse hubs eksisterer ved siden af hinanden, er det stort set altid muligt for netværkerne at fungere videre og blive samlet i andre hubs.

Selv en svag forbindelse til en hub er utrolig meget værd, fordi den er adgangen til andre dele af netværket gennem sine stærke og svage forbindelser. Derfor er det så vigtigt hele tiden at holde netværksforbindelserne åbne og decentrale.

Den essentielle decentralisering
I bogen fortælles om, at da en af internettets skabere, den amerikanske datalog og netværksforsker Paul Baran (1926 i Polen) og ansat hos Rand Corporation, i 1962 fremlagde sine tre netværksdefinitioner: Det centrale, det decentrale og det distribuerede, var det netop et forsøg på at bryde op med den centraliserede model, det amerikanske telefonnet var bygget op efter. Baran havde fået til opgave af RAND Corporation at forsøge at hjælpe militæret med at gøre deres kommunikationssystem mere robust, for med et centraliseret system skulle der kun et enkelt, velplaceret bombenedslag til i en stor telefoncentral, førend størstedelen af systemet brød sammen og lammede USA's militær. Da Baran fandt ud af, at jo flere punkter, kommunikationen kunne flyde igennem, jo mindre var risikoen for sammenbrud, skabtes den model, der i dag er den grundlæggende kommunikationsmodel for internet, mobiltelefoni og alle de andre kommunikationsformer, vi bruger i dag. Og denne model er flydt over til den mellemmenneskelige kommunikation og måden, vi forstår os selv og hinanden på.

Er netværket et fællesskab? Om social valuta og social kapital
Et netværk er ikke det samme som et fællesskab af "kontakter", som det hed før i tiden. Et netværk kan godt være et fællesskab. Men et fællesskab er ikke nødvendigvis et netværk. Et netværk kræver konstant kommunikation mellem punkterne i det. Det kræver, at hvert punkt anser det for at være nødvendigt at blive i netværket for at sikre dets fortsatte eksistens.

Det forudsætter, at de enkelte hubs, der naturligt vil opstå, ikke handler eller opfattes som nødvendige centraler, men at kommunikationen kan foregå rundt om dem, hvis det er nødvendigt. Og det kræver, at der er noget at kommunikere, det som den amerikanske nettænker og forfatter Douglas Rushkoff kalder 'Social valuta' - altså det, vi kan udveksle med hinanden for at bekræfte, at vi stadig er forbundne med hinanden. Dette forbinder Morten Bay så med social kapital, som vi tidligere har både anmeldt bøger om og har haft artikler om her på dknyt.dk (se fx: 21/04/08 Samfundets sammenhængskraft - noget man kan investere i og 17/12/07 Hvad gør vi med landsbyerne i udkantsområderne?).

Morten Bays sammenkædning af netværk og social kapital er virkelig interessant. Social kapital i dette perspektiv omfatter både de arbejdsmæssige, de sociale og de menneskelige egenskaber samt de netværksmuligheder, som den enkelte har - og som de deltagende har gensidig brug for. Det er en udvidelse af socialkapital-begrebet - en relevant mulighed, som dog måske hele tiden har ligget implicit i begrebet. Og her tilføres det så social valuta. Social kapital er noget, man udveksler og social valuta er noget man optjener ved at udveksle.

Går vi til teorierne om social kapital, er den centrale præmis i høj grad, at sociale netværk har værdi. Den sociale kapital er et udtryk for en sammenhængskraft i fx nationer, samfund, organisationer, grupper og familier; ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed. Således udgør den sociale kapital en ressource, der rækker udover individernes blotte fællesskab: en produktiv kraft, der gør fx en organisation til andet og mere end en samling individer, der hver især forfølger egne mål. Indgåelsen i netværk vil have et oftest positivt afkast for individet i form af social kapital, samt at individet, ved at indgå i sociale netværk, får lettere ved at forfølge både individuelle og kollektive mål.

Og at social kapital opstår i netværk af sociale relationer betyder, at social kapital skal forstås som en ressource, der rækker ud over individet frem for som en egenskab ved den enkelte. Et menneske, der står alene i verden, har således ingen tilgang til social kapital. Den sociale kapital har således også en potentiel skyggeside om end denne kun berøres af de færreste af de teoretikere, der beskæftiger sig med begrebet. Fx kan følgerne være stigmatisering og eksklusion for den, der ikke er ordentligt integreret i et netværk, og som således oplever en ringe tilgang til social kapital. Det kan således være en negativ side ved netværk.

Der findes to former for social kapital: den afgrænsende sociale kapital og den brobyggende sociale kapital. Afgrænsende social kapital bygger på stærke sociale bånd indadtil og betegner bånd mellem mennesker, der ligner hinanden i kraft af fx deres sociale status, stillingskategori eller etniske baggrund - altså homogene grupper. Disse homogene grupper vil grundet deres fælles identitet typisk afgrænse sig skarpt overfor omverdenen. Afgrænsende social kapital fokuserer derfor i høj grad på personens potentiale til at kunne mobilisere ressourcer gennem netværket.

Brobyggende social kapital derimod bygger på stærke sociale bånd udadtil og inkluderer mennesker med forskellig baggrund fra forskellige sociale lag. Denne form for social kapital går på tværs af de mere homogene fællesskaber, som fx organisationer eller afdelinger i en virksomhed, og danner på denne måde grobund for udvidede identiteter med adgang til en bred vifte af informationer og muligheder. Set i sammenhæng med netværk er det - også når der tales om de forskellige sidestillede hubs - vigtigt ikke at underkende den brobyggende kapitals potentiale - hverken på samfunds- eller virksomhedsniveau. Hvor den afgrænsede sociale kapital er nødvendig for skabe sammenhængskraft og solidaritet internt i gruppen eller virksomheden, er den brobyggende kapital nemlig helt afgørende for, at virksomheden og dens ansatte udvikler og fornyer sig.

I al denne terminologi er det vigtigt - med forfatteren - at understrege, at fællesskab ikke er det samme som netværk.

Modargumenter mod netværkssamfundet og eventuelle negative konsekvenser
Forfatteren slutter med nogle interessante modargumenter mod den udvikling, han har beskrevet og argumenteret for i hele bogen. Det er et interessant og yderst seriøst afsnit. Han kalder det Intelligentsia-disclaimere. Det handler både om reelle modargumenter mod, at udviklingen er reel og om de eventuelle negative konsekvenser af udviklingen.

'Uanset om læseren har ladet sig overbevise af argumenterne i denne bog eller ej', skriver han, 'er det svært at benægte, at verden har forandret sig. Jeg har forsøgt at vise, at verdens forandring består i en større bevidsthed om det netværk, som vi har fået øje på i flere og flere sammenhæng, siden internettet brød igennem til den brede offentlighed.

Det handler overvejende om tre forventelige, intellektuelle protester: Dels overvejelserne om hvor stærke og modstandskraftige de decentrale netværk reelt er, dels en grundig jævnførelse med Niklas Luhmanns systemtænkning - danskernes yndlingsociolog, som Morten Bay kalder ham - og endelig er der modstanden mod hele tankesættet bag, at alting skulle være forbundet.

I et interview på www.lederweb - se links - blev Morten Bay spurgt: 'Din bog beskriver det positive og mulighederne ved netværksmennesket. Hvad er de negative konsekvenser - og hvordan håndteres de?

Han svarer: 'Jeg kommer lidt ind på det sidst i bogen. Det er lidt svært at sige, hvor problematisk omstillingen til netværksmennesket bliver. Ligesom science fiction-filminstruktører for 30 år siden ikke havde forudset mobiltelefoner og internet, er det de ukendte problematikker, der bliver de mest banebrydende. Der er dog mange, der frygter at multitasking og hurtig kommunikation sker på bekostning af fordybelse og fokus. Jeg vil medgive, at der kan blive hakket en lille flig af den fokus industrimennesket har, men fordelene ved netværksmenneskets arbejdsmetoder vejer alligevel tungest i sidste ende. Med hensyn til fordybelsen, er der masser af fordybelse hos Homo Conexus. Det vigtigste er bare at adgangen til fordybelse er convenient.

Men allerede nu kan vi sige noget om, at mødet mellem industrimennesket og netværksmennesket kan blive problematisk. For eksempel på arbejdspladserne, hvor der skal tages hensyn til begge grupper. Man skal have skabt en form for glidende overgang, hvor alle ressourcer udnyttes optimalt og ingen føler sig tromlet over. Hvordan håndterer man for eksempel multitaskende mennesker overfor lineært arbejdende mennesker? Skal det være socialt acceptabelt at sms'e og være på IM til møder? Skal synkrone som IM og SMS erstatte asynkrone kommunikationsformer som email? Hvem skal indrette sig? Skal virksomhederne bruge ressourcer på at tilrette netværksmennesket eller omstille sin interne virksomhedskommunikation til en metode, det alligevel ender med?'

Forskellen i generationernes værdier
I bogen refereres grundigt en undersøgelse, som lederen af Center for Information & Society på University of Washington i Seattle, Karine Barzilai-Nahon, publicerede i april 2008 sammen med to kolleger. Den viste store modsætninger i arbejdsværdier hos industrisamfundsmennesker og nutidens netværksmennesker.

De unge netværksmennesker kan ikke se en værdi i intern konkurrence på arbejdspladsen, men foretrækker at arbejde sammen mod et fælles mål - et klart netværkstræk, hentet fra de sociale medier, de er vokset op med. Det ses også i deres syn på samarbejde: hvor det tidligere har været en værdi at kunne arbejde uafhængigt, mener den unge generation af medarbejdere nærmest, at for meget uafhængighed er nedbrydende for netværket og dermed ikke konstruktivt. Konklusionen er, at

* hvor industrimennesket tænker i lineær opdeling af arbejdstiden efter opgave - time management - er
netværksmennesket i højere grad multitasking-orienteret. (Og det må indrømmes af én, der selv beskæftigede sig indgående med time management fra 1980-1990, at der er sket en væsentlig ændring - til det bedre. Det er blot ikke alle steder i den offentlige sektor med al dens kontrol af de ansatte, man har opdaget dette konstruktive skift).

* hvor industrimennesket vil instrueres, vil netværksmennesket hellere lære af egen erfaring. Mens
industrimennesket har individuel præstation som en positiv værdi, er det samarbejdet, der er vigtigt for
netværksmennesket.

* Deraf følger også, at den positive ansporing af kollegerne er vigtig for netværksmennesket, mens
industrimennesket er konkurrencepræget og derfor ikke er sporet ind på at hjælpe kolleger.

* autoritet er noget man gør sig fortjent til hos netværksmennesket, mens industrimennesket, som er
opvokset under hierarkisk ledelse, har respekt for autoriteter, og ønsker at arbejde sig op til en position, der nyder samme respekt.

* industrimennesket finder det ikke mærkeligt, at magthaverne i virksomheden tilbageholder information,
mens netværksmennesket finder det utåleligt, da det forhindrer fri netværkskommunikation - som med
netværkstankegangen altid giver et bedre resultat i sidste ende.

* som det måske kan udledes af ovenstående, er netværksmennesket meget mere interesseret i at arbejde i flade organisationer, snarere end de gamle, centraliserede pyramideorganisationer.

Det vigtigste budskab i den nævnte undersøgelse er - efter Morten Bays mening - at centralisering, hierarki og ophobning af viden hos lederne i organisationen dømmes totalt ude af netværksmennesker. Netværk er i sin natur decentralt.

Og derfor giver han bl.a. disse gode råd til, hvordan man tager mod netværksmennesker i virksomheden:

* Arbejd hen imod en decentralisering og afhierarkisering af virksomheden - før dine medarbejdere gør det for dig.

* Drop e-mail som intern virksomhedskommunikation og gå i stedet over til synkrone kommunikationsplatforme som f.eks. Messenger-klienter.

* Indkald til møder via SMS eller i hvert fald i mobil form. Netværksmennesket bruger ikke e-mail, og får derfor heller ikke Outlook-indkaldelser på e-mail.

* Skab en forankring af forandringsvilligheden i virksomheden. Forandringen og netværksmenneskets
invasion af arbejdspladsen kommer uanset hvad, så hellere være beredt.

* Gør det socialt acceptabelt at multitaske i kommunikationen til møder. Tillad, at laptoppen er på bordet, at der sms'es og IM'es under mødet. Så udnytter du netværksmenneskets kapacitet optimalt.

* Husk at netværksmennesket ikke bare er din nye medarbejder, men også din nye kunde. Måske var det
på tide at kigge produktporteføljen og marketingplanerne igennem en gang mere?

Og med henblik på læserne af dknyt.dk: Netværksmennesket er den nye borger!

Om forfatteren
Morten Bay, f. 1973, er cand.mag. i medievidenskab og filosofi fra Københavns Universitet i 2003. Efter at have været redaktør og journalist på flere medier, begyndte han at arbejde som online-strategikonsulent i 2004. I 2006 udgav han, sammen med Julie Schytte Ralund, bogen "Generation Netværk", DR Multimedie. Den 19. juni 2008, blev de tildelt Fremtidsprisen 2008 af Akademiet for Fremtidsforskning for denne bog.

Morten Bay er tilknyttet HAUS i Los Angeles, som virksomhedens faste strategimand.
Her rådgiver han megabrands og Hollywood-stjerner om online tilstedeværelse. HAUS er et strategi- og designfirma, der primært arbejder i den digitale sfære. Virksomheden leverer primært online designløsninger, hvad enten, der er tale om mobile, web- eller sociale medie-løsninger. Han har samtidig sit eget konsulentfirma, der bl.a. har en række danske kunder.

Hvad gør vi med vores viden?
Et interessant perspektiv er, at forfatteren gør op med etiketterne 'informationssamfundet' eller 'videnssamfundet', som nogle kalder vores verden i dag. 'Men', skriver han, 'det er jo ikke information eller viden i sig selv, der definerer et samfund. Adgangen til viden har aldrig været større end i de år, internettet har været en del af den brede befolknings daglige liv - fra 1995, som var ca. samtidig med at mobiltelefonerne begyndte at blive hvermandseje. Nej, det er hvad vi gør med den viden, hvordan vi udveksler den med hinanden, der er det interessante, for det er det, der siger noget om, hvordan vi organiserer os som samfund. Og der krystalliserer netværket som den bærende grundstruktur for hele samfundet. Manuel Castells har døbt det netværkssamfundet - og det er en meget mere passende betegnelse.'

En overbevisende fremstilling
Som nævnt argumenterer Morten Bay overbevisende for eksistensen af netværksmennesket og den måde, homo conexus fungerer på i såvel arbejdsmæssig og alle andre samfundsmæssige sammenhænge. Der er mange interessante overvejelser og oplysninger. Og Morten Bay har ret i sin analyse, der viser, at denne udvikling har taget fart og har fundet en række nye former i de seneste år - ikke mindst på grund af IT-teknologiens udvikling. Det skal imidlertid påpeges, at selve netværkstankegangen principiel ikke er noget nyt. Baseret på anmelderens egne erfaringer fungerede arbejdsmarked og samfund i høj grad på lignende måde allerede fra midten af 1960'erne - og sikkert også inden da.

En af de meget interessante sider ved denne bog og forfatterens underbyggede syn på fremtiden er helt sikkert, at den kan lære de ældre generationer meget om de nye. At der findes en ny type menneske, der snart vil overtage arbejdspladserne, blive de nye kunder i butikkerne og stille helt nye sociale krav til hinanden. Det er så også vigtigt at påpege, at et væsentligt grundlag for at netværk kan fungere er et af denne anmelders yndlingsemner - et begreb, der har været omtalt i mange anmeldelser: Tillid!

Og vigtigt: Det er en global udvikling. Det er ikke forbeholdt de vestlige samfund.

En af de udviklinger, som Morten Bay ser som en ny udvikling 'åremålsansættelse' og hyppige jobskift, var ikke ukendt. Det skal dog medgives, at det i 1974 lykkedes anmelderen at blive karakteriseret som en jobflakke i Dagbladet Børsen i 1974. Det er en karakteristik, som man ikke ser anvendt i dag.

Men i dag har netværksmennesket fået - ja lad os blot sige et utal af - nye muligheder for at komme til orde og spille sin rolle. Vi har givet ikke set den sidste udvikling endnu - og for såvel et enkelt menneskes som en organisations og et helt samfunds udvikling, må det bedømmes som positivt. Så læs bogen og opdag nye muligheder. Vær klar over, at netværk og netværkssamfund er særdeles vanskelige at styre. De kan nok heller ikke ledes i den oprindelige betydning af det begreb. Derfor er det godt at vide noget om dem.

Og så er den ikke mindst særdeles relevant for de ny kommunalbestyrelser og regionsråd - og deres embedsmænd - som nu skal i arbejdstøjet. Bliver tankegangen udnyttet rigtigt, må man så håbe, at den kan inspirere landspolitikerne. Der er flere interessante eksempler fra politik i bogen.

Deres forbundne - og efter egen mening - tænkende

Supplerende links
Klumme af Morten Bay i Lederne

Netværk er vigtigere end søgeaktivitet og uddannelse.
Christian Albrekt Larsen (red.) og Jacob J. Pedersen:
'Ledighedsparadokset. Information, netværk og selektion på arbejdsmarkedet',
Frydenlund, København 2009.

www.mortenbay.dk

www.madeinhaus.com

Homo Conexus

Om Manuel Castells:
Interview med Manuel Castells af Katinka Hauxner:
'Byen i netværkssamfundet', Politologiske Studier nr. 7, september 2000

Om Manuel Castells og 'Netværkssamfundet og dets opståen'