Statsligt ansatte i København, der ikke ønsker at flytte med deres arbejdsplads ud i provinsen, kan nu glæde sig over et plaster på såret i form af et såkaldt 'outplacementforløb', oplyser Finansministeriet.
Outplacementforløbet løber op i 15.000 kr., som går til rådgivning, hjælp til skrivning af ansøgninger, karriere- og kompetenceafklaring, lyder det.
- Beløbet er fastsat ud fra tidligere praksis i forbindelse med afskedigelsesrunder samt prisen på forløb, som udbydes på markedet. Pengene øremærkes fra den reserve på 400 mio. kr., der er afsat på finansloven for 2016, oplyser ministeriet.
Samtidig har ministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, aftalt vilkårene for en flyttegodtgørelse til de ansatte, der vælger at flytte med jobbet ud i provinsen.
Hos Landdistrikternes Fællesråd, der tæller 40 danske land- og yderkommuner, er man ikke begejstret for plastret på såret. Organisationen sætter spørgsmålstegn ved, om der er midler nok til godtgørelsen.
- Det er selvfølgelig fint, at man følger den praksis, der er i forbindelse med afskedigelsesrunder, siger formand Steffen Damsgaard i en skriftlig kommentar og tilføjer:
- Men vi mener, at det kan være problematisk at tage midlerne fra den reserve på 400 mio. kr., der er øremærket selve udflytningen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.