dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommuneforsøg stoppet:
Nej til flere digitale valg

Digitale valg til skolebestyrelser er forbudt. Høje-Taastrup Kommune fik lodret nej fra minister
25. JAN 2002 15.01
Høje-Taastrup Kommune har fået klart nej til en ansøgning om at tilbyde digital afstemning ved skolebestyrelsesvalget i næste måned.

Kommunen har allerede gennemført én digital afstemning, 8,17 % af de afgivne stemmer til ældrerådsvalget i Høje-Taastrup Kommune blev afgivet som digitale stemmer via internet. I februar er det planen at gennemføre endnu et digitalt valg – nemlig til Integrationsrådet.

Risiko for pression
Men når der skal vælges skolebestyrelser må kommunen gemme internettet langt væk. Undervisningsminister Ulla Tørnæs synes at Høje-Taastrups digitale valg er interessante, men skolebestyrelserne forvalter offentlige ressourcer og er tillagt store beføjelser. Derfor skal vælgerne sætte deres kryds i enrum.
- Denne fremgangsmåde kan ikke sikres ved en ordning med digital afstemning, således som kommunen foreslår den. I tilfælde af klager over pression i forbindelse med stemmeafgivningen vil det være yderst vanskeligt at efterprøve en sådan klage, skrev ministeren til kommunen før hun gik på barsel i december.

Sikkerheden er højere på nettet
Borgmester Anders Bak (S) mener at sikkerheden ved digitale valg er om muligt højere end ved traditionel afstemning.
- Det er vores vurdering at den digitale afstemning som minimum gennemføres med det samme sikkerhedsniveau som en traditionel afstemning. Men faktisk mener vi at den digitale afstemningsmulighed har om muligt et højere sikkerhedsniveau, skiver Anders Bak til undervisningsministerien, hvor han også udtrykker stor beklagelse over at undervisningsministeriet ikke vil tillade det digitale valg.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nej-til-flere-digitale-valg

GDPR