
HILLERØD: Byrådsmedlem Kim Hendry (løsgænger) har meldt sig ud af Nye Borgerlige efter at partiet har besluttet, at det hellere vil have en anden spidskandidat. Partiet peger i stedet på forhenværende K-medlem Helle Thiesen, der meldte sig ind i Nye Borgerlige i slutningen af juni, skriver Hillerødposten.
Kim Hendry blev suppleant for Liberal Alliance ved KV13 og indtrådte i byrådet i december 2016, da Jonathan Nielsen (LA) fik job som personlig rådgiver for økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA). Kim Hendry havde imidlertid nået at melde sig ud af Liberal Alliance og trådte derfor ind i byrådet som løsgænger.
I marts meldte han sig ind i Nye Borgerlige, hvor han kort tid efter blev udpeget som partiets spids til KV17. 'Jeg følte virkelig, jeg kunne give Nye Borgerlige et godt valg i Hillerød, men med det stillede ultimatum om, at bestyrelsen valgte, at jeg skulle lade Mette overtage roret, og overdrage spidskandidatposten, så betragter jeg det som et mistillid fra bestyrelsen', skriver Kim Hendry i en mail til Hillerød Posten. Han har således igen status som løsgænger.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.