dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Skælskør Havn oversvømmet i 2020.

Naturhensyn forhindrer stormflodsbarriere ved Skælskør

125 ejendomme må vente med en løsning. Natura 2000-reglerne forhindrer en kystsikring ude i fjorden.
5. JUN 2023 12.30

SLAGELSE: Klima- og Miljøudvalget har sat etableringen af en stormflodbarriere ved Slagternæse halvvejs inde i den lavvandede Skælskør Fjord på hold. Natura 2000-hensyn umuliggør i praksis, at det kan lade sig gøre med et større byggeri i området med naturhensyn på begge sider af fjorden.

I stedet sætter udvalget nu gang i en proces for at tilpasse en landbaseret stormflodsløsning til havnemiljøet i Skælskør - herunder mulighederne for at bruge mobile løsninger.

slagternæs Rambølls indledende undersøgelser viste i øvrigt, at etablering af stormbarriere ved Slagternæse ikke kunne udføres inden for de hidtil estimerede 35 millioner, men ville løbe op i 40 mio. kr.

Det fremgår af forvaltningens indstilling, at en landløsning ikke nødvendigvis er lig med en betonvæg langs Skælskør Havn, en løsning, flere beboere på et velbesøgt borgermøde var kritisk overfor - af hensyn til kulturmiljøet i byen.

Måske ændres EU-regler

Havneområdet i Skælskør ligger meget lavt og var senest udsat for oversvømmelse i 2020, og 125 ejendomme er udsatte for høje vandstande og som sådan også dem, der skal bidrage økonomisk til beskyttelsen.

Ved borgermødet argumenterede flere beboere for, at hvis ikke det kunne lade sig gøre at gennemføre projektet ved Slagternæse, bør man se tiden an i forventning om, at EU vil ændre på lovgivningen, så det fremover bliver muligt at gennemføre højvandssikring som påvirker Natura 2000-områder.

Altså sådan som det nu bremsede projekt gør.

Udvalgsmedlem Anne Bjergvang (S) ønskede ikke højvandsmure op til 1,8 meter ved byen og stillede ændringsforslag om at få beregninger på mobile løsninger, men fik ikke medhold i resten af udvalget. 

Udvalgsmedlem Anders Kofoed (V) er selv en af de 125 husejere inden for beskyttelsesområdet og blev derfor erklæret inhabil.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/naturhensyn-forhindrer-stormflodsbarriere-ved-skaelskoer

GDPR