HELSINGØR / HOLBÆK: Tre af Nationalmuseets træskibe, Gedser Rev, Anna Møller og Ruth, er flyttet fra Nyhavn i Køvenhavn til henholdsvis Helsingør og Holbæk. Gedser Rev er kommet til Helsingør, mens Anna Møller og Ruth er i Holbæk, hvor de skal sejle i sommerhalvåret, skriver City Avisen.
- Vi har simpelthen ikke råd til at vedligeholde skibene. De gamle træskibe bliver konserveret og bevaret ved at sejle i saltvand. De går til, når de bare står i havnen, og vi var kommet ind i en ond cirkel, hvor vi ikke havde råd til at renovere og vedligeholde skibene og heller ikke kunne få dem ud og sejle, fortæller Peter Henningsen, museumschef for Frilandsmuseet og Nationalmuseets Fartøjssamling.
Derfor har Nationalmuseet lavet aftaler med nabokommuner, der kan bruge skibene i deres arbejde. I Helsingør er betalingen for at bruge Gedser Rev, at kommunen står for at vedligeholde det. I Holbæk er det stadig Nationalmuseet, der står for vedligeholdelse, mens Holbæk Kommune til gengæld sørger for at få skibene på vandet. Holbæk har en målsætning om at alle skolebørn skal på sejltur, og derfor vil både Anna Møller og Ruth komme på vandet og blive brugt.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.