Rockwool Fonden:
Nationale målinger siger ikke meget meningsfuldt om skoletrivslen lokalt

Børn og unges dalende trivsel har i de seneste år fået stor opmærksomhed. Folkeskolens nationale trivselsmåling viser eksempelvis, at danske skolebørns trivsel er faldet fra 2015 til 2024 på landsplan. 

Men ifølge Børne- og Undervisningsministeriet skal trivselsmålingerne ikke bare følge udviklingen på nationalt plan, den skal også fungere som et redskab for skolerne og kommunerne til at "måle, følge op på og arbejde med elevernes trivsel via lokale indsatser på kommune-, skole- og klasseniveau."

Problemet er dog, at mange af målingerne på de enkelte skoler og kommuner i de fleste tilfælde ikke kan konkludere noget ud fra målingerne, lyder det i en ny analyse fra Rockwool Fonden. 

Ifølge fonden er det kun omkring 1 pct. af forskellene i skolers gennemsnitlige trivselsscorer fra år-til-år, der er statistisk signifikant. Dermed er det svært at afvise, at det ikke bare er tilfældige udsving fra år til år, som har resulteret i dårligere eller bedre score end året før. 

Derudover påpeger analysen også, at forskelle mellem trivselsscorer i hhv. kommuner og skoler kun forklarer omkring 1 pct. og 4 pct. af de samlede trivselsforskelle blandt børn i Danmark.

Meget af variationen i trivselsscorer kan i stedet tilskrives tilfældig variation og faktorer såsom familieforhold, personlige oplevelser og individuelle ressourcer end de strukturelle rammer, som skoler og kommuner tilbyder, lyder det i analysen. 

Statisk støj eller mistrivsel

Analysen peger ligeledes på, at ændringer fra år til år ofte handler om en tilbagevenden mod gennemsnitsniveauer, som bedst kan beskrives som mekanismen ved to terningkast: starter man med en seks'er, er det mere sandsynligt, at man ikke kan matche det tidligere resultat - og omvendt at hvis man har slået en et'er, er det lettere at få et bedre resultat.

Rockwool Fonden peger i analysen på, at det i høj grad er de skoler, der lå højt i sidste års trivselsundersøgelse, som oplever fald og omvendt de skoler, der oplever fremgang, er dem, der tidligere havde scoret lavt. 

Konklusioner stiller derfor spørgsmål ved, hvad skoler og kommuner reelt bør bruge trivselsmålingerne til på institutionelt plan.

"Forskellene er præget af store usikkerheder, forskelle er sjældent statistisk signifikante, og forskellene mellem skoler og over år tyder mere på at være drevet af statistisk støj end egentlige ændringer i børns trivsel," lyder det Rockwool Fonden. 

Signifikant fald nationalt

Mens resultaterne på de enkelte skoler og kommuner kan tolkes på flere måder og kan være omfattet af mange usikkerheder, så understreger analysen, at faldet på nationalt plan er signifikant og kan ikke beskrives som tilfældigt.

Der er således sket et statistisk signifikant fald i trivselsscorer på landsplan, hvor omkring 16 pct. af børnene (eller ca. 42.000 børn) over en 10-årig periode har flyttet sig nedad på trivselsskalaen.

Analysen peger dog også på, at den samlede score kan være afhængig af en række enkelte spørgsmål, som man kan diskutere hvor centrale er for elevernes trivsel, da alle spørgsmål bliver givet samme vægt i den endelige score.  

Det spørgsmål, som eksempelvis har haft den største indflydelse på trivselsscoren er ”Møder dine lærere præcist til undervisningen?”, har altså den samme vægt i trivselsscoren som "Er du blevet mobbet i dette skoleår?". 

I forbindelse med Trivselskommissionens anbefalinger til, hvordan man kunne løse trivselskrisen, skriver kommissionen også i sine anbefalinger, at der er behov for at både forskere og journalister får et mere nuanceret og retvisende sprog omkring trviselsudfordringerne. Herunder anbefaler Trivselskommissionen en revidering af de nationale trivselsmålinger. 

esl