De større byer må vinke farvel til adskillige hundrede millioner med regeringens forslag til en ny udgave af det såkaldte udligningssystem. Helt centralt står den delvise afskaffelse af et element i ordningen, der de seneste år har sikret hovedstaden social støtte for boliger, hvor der bor ressourcestærke mennesker som nationalbankdirektør Nils Bernstein.

Regeringen lægger op til, at det kriterium frem over kun skal gælde for byer med under 5.000 indbyggere. Det har store økonomiske konsekvenser, skriver avisen Kommunen.

- Det vil være med til at fjerne penge fra de store bykommuner og kanalisere dem over til de mindre kommuner i yderområderne, siger Kurt Houlberg, programchef ved Anvendt KommunalForskning, til avisen Kommunen.

København må med regeringens forslag afgive 240 mio. kr. til andre kommuner. I en stort set tilsvarende model, hvor kriteriet blev fastholdt, ville kommunen i stedet vinde 6 mio kr.

Tilsvarende mister Frederiksberg Kommune små 40 mio. kr. på regeringens forslag, mens man vil vinde 30 mio. kr. på modellen, hvor kriteriet fastholdes.

Social slagside er fortid
'Bernstein-kriteriet' har haft stor betydning i kritikken af det nuværende udligningssystem fra en alliance af 39 kommuner, som i årevis har kæmpet for ændringer. Regeringens udspil vækker da også begejstring i Vesthimmerland, som var de første til at påvise, hvordan særligt København havde store fordele af netop det kriterium.

- Det er klart, at det er noget af det, vi har slået på, og at det også kommer os til gavn, siger Vesthimmerlands viceborgmester, Per Bach Laursen (V).

Det var på baggrund af en analyse fra Vesthimmerland Kommune, at avisen Kommunen for et år siden kunne dokumentere, hvordan København modtog store summer over udligningsordningen på grund af byens mange gamle udlejningsejendomme. Penge som vel at mærke skulle kompensere for en social slagside.

Bernstein gav 19.000 årligt
Men efter de sidste mange års byfornyelse er mange af disse boliger ikke længere beboet af udsatte familier, men ressourcestærke borgere. Det gælder eksempelvis nationalbankdirektør Nils Bernstein, der bor til leje på Grønningen og dermed udløste et årligt socialt tilskud på cirka 19.000 kr. til Københavns Kommune.

- Der har været kritik af, at nationalbankdirektøren boede i en af de her boliger. Og det har sammen med andre ting givet os anledning til at kigge det nærmere igennem, siger afdelingschef i Indenrigsministeriet, Niels Jørgen Mau Pedersen.

Læs mere i Kommunen.

Nationalbankens direktør mister social støtte