Næstved vil bygge bæredygtigt

NÆSTVED: Fremover vil der blive sat en høj standard for, på hvilket niveau den kommunale bygningsmasse skal opføres og drives. Retningslinjerne, der har afsæt i Agenda 21 Handlingsplanen og Klimaplanen betyder, at det vil kræve en ekstra indsats fra de bygningsansvarlige og budgetansvarlige i kommunen. Det er fordi, de nye krav vil påvirke opførelsen af nye bygninger og udførelsen af driften i de nuværende bygninger.

Lene Koustrup Madsen (S), formand for Lokaldemokratiudvalget siger:

- Bæredygtighed har længe været et fokusområde i Næstved Kommune. Med retningslinjerne for bæredygtige bygge- og anlægsprojekter har vi taget et konkret skridt i den rigtige retning. Vi forventer os meget af de kommende bygge- og anlægsprojekter med nye bæredygtige standarder. Standarder der tager ansvar for fremtiden med miljømæssige og økonomiske gevinster, også på lang sigt.

På grund af det høje energiforbrug i offentlige bygninger har Byrådet i Næstved valgt at bygge efter den lavest gældende energiklasse i Bygningsreglementet. Det betyder, at kommunen nu opfører bygninger, der bruger cirka 40% mindre energi, end hvis man byggede efter almindelig standard.

Det er godt for det globale klima, og det kan også mærkes gennem lavere driftsudgifter. Der skal simpelthen bruges færre penge til at holde varmen i skoler, institutioner osv. Prisen for at opføre lavenergi byggeri er højere, men det betaler sig hurtigt tilbage ved lavere driftsudgifter, og derefter er der flere midler til andre investeringer, skolematerialer og lignende.

Som redskab til at følge bæredygtigheden i det enkelte byggeri, har kommunen udviklet et spørgeskema til afrapportering, som byggeherrerådgiveren udfylder undervejs i byggeprocessen.

Evalueringsredskab
- Som dialog og evalueringsredskab er det vigtig at have noget konkret at forholde sig til, både på det administrative plan og i de politiske udvalg der skal behandle byggeprojekternes økonomi, siger afdelingschef for byggeri og drift Morten Hallgreen.

- Med skemaet får vi yderligere mulighed for at sammenligne bæredygtigheden i de enkelte byggeprojekter imellem og komme med en årlig vurdering om, hvor meget bæredygtighed der er indarbejdet i den kommunale bygningsmasse.

En bæredygtig bygningsmasse og en bæredygtig bygningsdrift er med til at fremme en bæredygtig udvikling. Derfor indeholder retningslinjerne blandt andet krav til energi- og ressourceforbrug, anvendelse af miljøvenlige materialer, udnyttelse af regnvand, anvendelse af færre og mindre farlige kemikalier, trygge og inspirerende udenomsarealer og meget andet.

Retningslinjerne sætter krav til kommunen som bygherre og understøtter dermed forpligtelsen som klimakommune om at reducere CO2 udledningen med 2% om året i egen virksomhed. Men de kan også bruges i dialogen med boligselskaber og andre bygherrer, der opfører offentligt støttet boligbyggeri eller gennemfører byfornyelsesprojekter.

Kommunen håber på, at private bygherrer også vil finde inspiration til at opføre bæredygtigt byggeri ved at kigge i retningslinjerne.

mou