dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Næsten alle landets kommuner kan efter en ny fremskrivning fra Danmarks Statistik forvente færre børn mellem nul og seks år end først antaget, skriver Politiken.
Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Næsten alle landets kommuner sænker forventning til antal børn i 2035

Fald i antal børn vil påvirke byggerier, og om forældre kan få opfyldt deres førsteprioritet til institution.

94 ud af landets 98 kommuner har fået nedjusteret, hvor mange børn i aldersgruppen nul til seks år de har udsigt til at have i 2035.

Det fremgår af en ny fremskrivning fra Danmarks Statistik, skriver Politiken.

Cirka halvdelen af kommunerne har over 10 procent færre børn i 2035, i forhold til hvad Danmarks Statistik hidtil har skønnet, viser en beregning, som Dansk Erhverv har foretaget på baggrund af tallene.

Dragør er blandt de kommuner, der har nedjusteret forventningen til børnetallet. Her lyder nedjusteringen på 21 procent. Borgmester Kenneth Gøtterup (K) kender ikke årsagen til nedgangen, men det vil få konsekvenser. Blandt andet kan forældre ikke længere regne med at få deres førsteprioritet, fordi kommunen skal sikre, at alle institutioner er i gang, siger han til Politiken.

- Man burde diskutere, om man skal lukke en institution, men det har vi valgt ikke at gøre - vi har så bare mere plads i stedet. Vi håber, at det faldende børnetal er en forbigående ting, siger han.

I Skanderborg har man måttet nedjustere med 18 procent.

Trine Frengler (S), der er formand for Børn- og ungeudvalget i Skanderborg Kommune, fortæller, at hun i sin tid som politiker aldrig har prøvet, at børnetallet blev sat ned.

Og det får betydning for byggeri af nye institutioner. Et byggeri, der skulle påbegyndes om tre år, bliver bremset, fortæller hun til avisen.

Den største nedjustering målt på antal ses i København, hvor der forventes 8120 færre børn i 2035, end man hidtil har troet.

Fødes færre

I starten af juni viste en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, at danske kvinder vil føde væsentligt færre børn frem mod 2030, og derfor forventes befolkningen først at runde seks millioner i 2028.

Det vil få betydning for den danske økonomi, lød det dengang fra Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Med færre børn vil der blive færre udgifter i den offentlige sektor til institutioner, skoler og så videre, sagde han.

I den anden ende af aldersspektret forventes andelen af aldersgruppen på 80 år og ældre at stige markant.

Ved indgangen til 2024 udgjorde befolkningsgruppen fem procent af befolkningen. Fra 2047 og frem ventes den andel at stige til ti procent, viser tallene fra Danmarks Statistik fra starten af juni.

Med den nedjusterede andel af børn og stigende andel af ældre vil det på den længere bane også betyde færre i den såkaldt arbejdsdygtige alder.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/naesten-alle-landets-kommuner-saenker-forventning-til-antal-boern-i-2035

GDPR