dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Winni Grosbøll forlod politik på Bornholm for at blive direktør i Friluftsrådet. De mange tusinde, der stemte personligt på hende, finder nye partier ved KV21, og det kan ændre magtforholdet på øen.
Laura Bisgaard Krogh, Ritzau Scanpix

KV21:
Når bydronninger og -konger stopper, efterlader de tusindvis af hjemløse stemmer

På Bornholm støvsugede Winni Grosbøll (S) øen for stemmer, og det samme gjorde Lars Krarup (V) i Herning. Nu er de stoppet, og deres personlige stemmer er hjemløse og kan ændre magtforholdene ved KV21.
16. OKT 2021 9.00

PPODCAST: Ved kommunalvalget for fire år siden støvsugede Winni Grosbøll Bornholm for stemmer. Hun fik en tredjedel af alle stemmer og to-tredjedele af de socialdemokratiske stemmer. For et år siden meddelte hun, at hun ville forlade politik for at blive direktør i Friluftsrådet.

Derfor er de mange, der stemte personligt på Winni Grosbøll, nødt til at finde andre kandidater, og det kan skubbe til magtforholdene på øen. Især ser det ud til at Enhedslisten samler de hjemløse Grosbøll-stemmer op.

Enhedslisten går frem

En meningsmåling, som Jysk Analyse har lavet for TV2 Bornholm, viser således, at Enhedslisten går fra to til fem mandater, samme antal som både S og V i målingen.

I podcasten Vi nørder valg fortæller valgforsker Kasper Møller Hansen, at det et kendt fænomen, at de stemmer, der bliver hjemløse, når bykonger og -dronninger stopper, skaber en ny dynamik.

Venstre går tilbage

Hvis Winni Grosbøll var dronningen af Bornholm, så var Lars Krarup bykongen i Herning. Han var borgmester på et absolut Venstre-flertal på 19 af byrådets 31 mandater, da han stoppede tidligere i år. Han fik ikke helt så stor en andel af stemmerne, som Winni Grosbøll, men han fik mange nok til at blive betegnet som en stemmesluger.

Også Lars Krarups stemmer er på vej til at ramme andre partier, men Kasper Møller Hansen vurderer, at Venstre nok vil gå tilbage, men alligevel bevarer borgmesterposten i Herning.

Lyt til podcasten om de hjemløse stemmer på Kommunen.dk

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/naar-bydronninger-og-konger-stopper-efterlader-de-tusindvis-af-hjemloese-stemmer

GDPR