Museernes brancheorganisation, Organisationen Danske Museer (ODM), har fået ny forperson: Claus Kjeld Jensen, som er direktør for Vardemuseerne og i forvejen mangeårigt medlem af bestyrelsen, oplyser ODM. Den hidtidige forperson, Flemming Just, træder tilbage efter fem år på posten for at hellige sig sit virke som direktør for Sydvestjyske Museer.
Claus Kjeld Jensen er ph.d. i forhistorisk arkæologi fra Aarhus Universitet og har de seneste 15 år været direktør for Vardemuseerne, der blandt andet står bag Tirpitz og det nye museum Flugt – Refugee Museum of Denmark, der åbner til sommer. Han er også formand for Konserveringscentret i Vejle og NAPA – Nordens Institut i Grønland.
Som ny næstforperson blev valgt Søren Bak-Jensen, direktør for Arbejdermuseet i København, mens Berit Anne Larsen, formidlingschef ved Statens Museum for Kunst, blev genvalgt til den anden post som næstforperson.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.