KØBENHAVN: Morten Bødskov (S) blev tirsdag aften slået på Islands Brygge, bekræfter Københavns Politi over for Ritzau. Den tidligere justitsminister blev overfaldet i forbindelse med overværelsen af en EM-kamp på storskærm.
- Politiet har optaget en anmeldelse for vold mod tjenestemand, lyder det fra politiets presseafdeling.
Her ønsker man dog ikke umiddelbart at gå i nærmere detaljer om, hvad der præcist skal være sket.
Om episoden fortæller kilder til Ekstra Bladet, at Morten Bødskov angiveligt blev kontaktet af en mand, der spurgte, om han var socialdemokrat og tidligere justitsminister. Efter en kort meningsudveksling slog overfaldsmanden Bødskov i ansigtet med en knytnæve, siger kilderne til Ekstra Bladet.
Socialdemokraterne arbejder onsdag formiddag på at undersøge sagen, oplyser partiet.
- Det er et politisk motiveret overfald. Det er rystende. Og jeg fordømmer det på det allerkraftigste. Politisk vold er det sidste, Danmark har brug for, skriver S-formand Mette Frederiksen på Facebook.
Hun tilføjer, at Morten Bødskov efter omstændighederne har det godt, men at han 'i sagens natur er påvirket af oplevelsen'.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.