VEJEN: En kvinde på 22 og en mand på 35 år fremstilles fredag ved Retten i Esbjerg. Anklagemyndigheden vil have de to varetægtsfængslet i en sag om vold mod kvindens barn, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. Det sker, efter at Vejen Kommune anmeldte sagen til politiet.
Barnet er halvandet år gammelt og blev fredag i sidste uge indlagt på Odense Universitetshospital med brud. Politiet oplyser, at der er tale om barnets mor og hendes kæreste. Kvinden og manden er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om såkaldt kvalificeret vold - i daglig tale kaldet grov vold.
Af hensyn til den videre efterforskning af sagen og af hensyn til offeret vil anklagemyndigheden bede dommeren i Esbjerg om at afsige en kendelse om, at retsmødet skal holdes for lukkede døre. Anklagemyndigheden ønsker dermed ikke, at offentligheden på nuværende tidspunkt skal få kendskab til sagens detaljer. Politiet har ikke oplyst, hvorledes de anholdte forholder sig til sigtelserne mod dem.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.