
GRIBSKOV: Kommunaldirektøren i Gribskov Kommune siden 2007, Mogens Hegnsvad, stopper næste år, og processen for at finde hans afløser begynder nu.
- Jeg meddelte tilbage i marts over for Økonomiudvalget, at jeg ønskede at fratræde i foråret 2012, og ikke ville søge en forlængelse af min åremålskontrakt, som udløber.
Konsulentfirma Lundgaard forestår rekrutteringsprocessen, og skiftet forventes at ske i marts eller pr. 1. april, oplyser Hegnsvad, der tidligere var kommunaldirektør i Græsted-Gilleleje til dknyt.
- Jeg fylder 64 i 2012, og har i flere år med mig selv vidst, at jeg ville afgå i 2012 - midt imellem to byrådsvalg som et passende tidspunkt, og på et tidspunkt, som jeg synes er relevant i mit eget videre liv.
- Jeg søger ikke noget nyt eller andet fuldtidsarbejde, og heller ikke omfattende deltidsarbejde, men er engageret i mangt og meget - også i et vist omfang med egentlige lønnede opgaver, som jeg vil fortsætte med. Men vil også nyde en større frihed i dagligdagen end i dag muligt.
Jeg tiltrådte min stilling som kommunaldirektør januar 1988 i Græsted-Gilleleje Kommune, og overgik til kommunaldirektørstillingen i Gribskov Kommune da kommunesammenlægningen skete.
Aktuelt de senere år har jeg udover min primære stilling medvirket i
• SFIs bestyrelse (stadig)
• Bestyrelsen for Momentum (Forening for innovation og offentlig-privat partnerskab), der i sin tid udsprang af samarbejdet mellem daværende Frederiksborg Amt og kommunerne i amtet
• At udfolde den ny diplomlederuddannelse i et samspil med COK som partner, hvor vi har et udviklingspartnerskab for en god diplomuddannelse
• Forum for Offentlig topledelse, i starten arbejde med kodeks, senere i udviklingsarbejde om især topchef kompetencer
• Under kvalitetsreformarbejdet aktiv, og bl.a. i udvalget der udformede Værdier for offentlige sektor (værdier for medarbejderne og den gode arbejdsplads)
• Censor gennem en årrække og stadig, statskundskabsuddannelserne og RUC
• Deltager i forsker-praktiker organisationen EGPA (europæisk), og andet ingternationalt arbejde
• - bl.a. de to årlige europæiske Kvalitetskonferencer, og i een af runderne (2007) som sagkyndig udvalgsmedlem for Bertelsmann Fonden (med flere partnere) for tildeling af priser for 'Innovation and collaborative governance'.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.