
KØBENHAVN: Lean Milo, spidskandidat for Moderaterne i København ved kommunalvalget, trækker sig. Det skriver han onsdag på Facebook.
- Efter grundige og meget svære overvejelser har jeg besluttet at trække mig som spidskandidat for Moderaterne i København.
- Politik har fyldt 90 procent af min tid de sidste fire år, og jeg har elsket hvert minut af kampen for en grønnere, mere fri og erhvervsvenlig hovedstad, skriver han.
50-årige Lean Milo angiver personlige årsager som baggrund for, at han trækker sig som spidskandidat til valget 18. november.
- Men når familien går i opløsning, må jeg sande, at man ikke kan alt. Uanset hvor svært det er at slippe det, jeg brænder for, vil jeg altid vælge mine drenge, skriver han.
Han er far til fem drenge. Lean Milo, der i 2023 vikarierede for Jon Stephensen for Moderaterne i Folketinget, skriver, at han vil vende tilbage, "når der er ro på bagsmækken".
Lean Milo blev i marts i år valgt som Moderaternes spidskandidat i Københavns Kommune ved kommunalvalget i år. Her stiller Moderaterne op for første gang.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.