Den sammensatte konjunkturindikator for industrien udvikler sig nemlig positivt i juni. Især produktionsforventningerne trækker op. Indikatoren for bygge og anlæg stiger også. Her er det især ordrebeholdningen, som trækker fremgangen.
Et sted går det knapt så godt. For den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er faldet i juni måned og fortsætter den nedadgående tendens.
Beskæftigelsesforventningerne går dog i lidt forskellige retninger. Forventninger til beskæftigelsen i bygge og anlæg er steget moderat, mens Industrien beskæftigelsesforventninger er steget markant. Derimod er beskæftigelsesforventningen til fremtiden i Serviceerhverv svagt faldende.
De fleste almindelige forbrugere møder ofte den økonomiske udvikling i detailhandlen, og her har detailomsætningsindekset i de seneste fem måneder været stigende.
I maj steg detailomsætningsindekset dog kun med 0,03 pct., hvilket stort set må betragtes som uændret. Tallene er korrigeret for prisudvikling, antal handelsdage og normale sæsonudsving. I maj trak varegrupperne beklædning mv. op med en stigning på 1,1 pct. Salget i varegruppen andre forbrugsvarer steg med 0,1 pct., mens varegruppen fødevarer og andre dagligvarer faldt 0,3 pct.
BNP
Det foreløbige nationalregnskab er hele tiden under revision, efterhånden som der indløber bedre data. Det reviderede kvartalsvise nationalregnskab for 1. kvartal 207 viser ikke nogen væsentlige ændringer i forhold til tidligere oplyst. Her er det kvartalvise bruttonationalprodukt (BNP) steget med 0,6 pct.
Til gengæld er væksten i BNP for året 2016, i forhold til tidligere oplyst, løftet med 0,4 procentpoint til 1,7 pct. At væksten gennem 2016 har været stærkere end beregnet tidligere medfører også, at væksten fra første kvartal 2016 til første kvartal 2017 er revideret op med 0,4 procentpoint til 2,6 pct. Samtidig var der fortsat fremgang i beskæftigelsen.
BNP voksede i 2016 som oven for nævnt med 1,7 pct. Drivkraften bag denne fremgang var industrien, der oplevede en stigning i værditilvæksten på 4,9 pct. Den stærke vækst og industriens vægt i økonomien betyder, at industrien bidrog med omtrent en tredjedel af væksten. Private tjenesteerhverv havde ligeledes et godt år, hvor værditilvæksten i information og kommunikation steg med 9,6 pct., og videnservice steg med 5,3 pct. Beskæftigelsen og præsterede timer har oplevet omtrent samme fremgang som BNP, og også her er de samme brancher dominerende sammen med bygge og anlæg.
På efterspørgselssiden har væksten i BNP udmøntet sig i en pæn fremgang i privatforbruget og de faste bruttoinvesteringer. Væksten i det private forbrug ligger omtrent på niveau med 2015, mens investeringerne i 2016 har haft en tiltagende vækstrate sammenlignet med tidligere år. Investeringerne ligger dog stadigt under niveauet fra før krisen. Der har været fremgang i både import og eksport, dog med størst fremgang i importen. Der var en svag vækst i det offentlige forbrug.
Firmaer og forældrebaggrund
Iværksætteri er tilsyneladende ikke en del af den danske folkesjæl.
For i de fleste af landets kommuner blev der i 2015 skabt færre reelt nye firmaer end året før. I 71 kommuner faldt antallet, og i fire kommuner var det på niveau med året før. Der blev i 2015 skabt 1.500 færre nye firmaer i disse 75 kommuner end i 2014. Kun i 23 kommuner blev der skabt flere nye firmaer i 2015 end i 2014. På landsplan blev der skabt 29.900 nye firmaer, hvilket er 1.200 færre end året før. Iværksætteriet er dermed fortsat ikke nået op på niveauet før finanskrisen, hvor der i årene 2005-2008 blev skabt flere end 35.000 nye firmaer i Danmark.
Det er som bekendt svært at starte nyt, men i 2014 blev der givet mulighed for at etablere en ny selskabsform rettet specielt mod iværksætteri, hvor der kan stiftes et nyt selskab med en startkapital på blot en sølle krone. Allerede i 2014 var der 1.105 iværksætterselskaber blandt de reelt nye firmaer. Det tal blev fordoblet i 2015, hvor 2.060 af de nye firmaer var iværksætterselskaber. Antallet af enkeltmandsvirksomheder og anpartsselskaber blandt de nye firmaer faldt modsvarende med 1.756, men de udgjorde dog fortsat størstedelen (82 pct.) af de reelt nye firmaer i 2015.
Forældrebaggrund spiller en afgørende rolle for de unges uddannelsesvalg, gennemførelsesgrad og udvekslingsophold.
Forældrenes uddannelsesniveau har nemlig ikke uvæsentlig betydning for, om studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, har været på udvekslingsophold i løbet af uddannelsen. Blandt studerende, der afsluttede en videregående uddannelse i 2015/2016, hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, har 18 pct. været på udvekslingsophold i løbet af deres uddannelse. Har forældrene højst en erhvervsfaglig uddannelse, har 11 pct. været på udvekslingsophold. Ser man på studerende, hvor forældrene højst har fuldført en grundskoleuddannelse, er det blot 8 pct., der har været på udvekslingsophold i løbet af deres uddannelse.
Der ses også en sammenhæng mellem forældres indkomst og andelen af studerende, der tager på et udvekslingsophold i løbet af deres uddannelse. Blandt studerende, hvor ingen af forældrene har en indkomst over 200.000 kr., er det 10 pct., som har været på et udvekslingsophold. Til sammenligning er det 19 pct. af de studerende, hvor mindst en af forældrene har en indkomst på over 600.000 kr., som har været på et udvekslingsophold.
Fonde og formuer
Det offentlige modtager klækkelige midler fra private fonde.
Langt hovedparten af de midler, der uddeles fra danske fonde, går til offentlige institutioner. Af de bevillinger, der er fordelt på modtagertyper, går 64,4 pct. til offentlige modtagere, hvilket svarer til 9,7 mia. kr. Non-profit institutioner modtager 21,1 pct., mens 4,0 pct. går til individuelle personer, hvilket svarer til hhv. 3,2 mia. og 0,6 mia. kr.
Fonde spiller en afgørende rolle i medfinansieringen af væsentlige dele inden for kunst og videnskab, men der yders også betragtelige bidrag til sociale formål.
Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2016 tilsagn om uddelinger for 16,7 mia. kr. Heraf stod erhvervsdrivende fonde for den største del med 9,9 mia. kr. Almene fonde gav tilsagn om uddelinger for 6,8 mia. kr. Den største del af midlerne (47 pct.) gav fondene til videnskabelige formål, der primært omfatter forskning på universiteterne.
Det bemærkes, at der i 2016 er uddelt særligt store bevillinger fra enkelte fonde. Dette er fx tilfældet med Novo Nordisk Fondens store bevilling til Steno Diabetes Center Copenhagen på 2,9 mia.
En ny opgørelse har vist, at der på det seneste er sket en opbremsning i formuetilvæksten. I 2016 steg husholdningernes samlede nettoformue med 3 pct. til 7.400 mia. kr. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit havde en nettoformue på 1.3 mio. kr. Stigningen er den laveste siden 2012, hvor nettoformuen i gennemsnit steg med 6 pct. årligt. Den afdæmpede vækst i nettoformuen skyldes hovedsageligt negative kursændringer på værdipapirer, der indgår i husholdningernes formue. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes realkreditlån og andre lån fra aktiverne, der bl.a. består af boliger, pensionsformuer og værdipapirer. Den samlede nettoformue var i 2016 dermed mere end tre en halv gange større end landets bruttonationalprodukt (BNP).
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik. Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Kl 13.47 Et afsnit om kontanthjælpsloftet fjernet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
