Mod holdningsløshed og ligegyldighed

Så skal loven om læreruddannelse atter laves om. Læreruddannelsen har gennem de seneste 20 år gennemgået fem store reformer. Reformer der har peget i alle mulige forskellige retninger.

Håbet for kommuner og skoler som aftagere må så være, at man endelig får lavet en holdbar læreruddannelse, hvor de nye lærere kommer ud i folkeskolen med de kompetencer, der er nødvendige i forhold til mulighederne for at opfylde formålsbestemmelsen for folkeskolen.

En lærers opgave i folkeskolen er at medvirke ved elevernes dannelse og uddannelse. Derfor skal læreren have en klar bevidsthed om, hvor vi som samfund kommer fra, hvor vi er nu, og hvilken vej vi ønsker at gå i fremtiden. En sådan bevidsthed skal modvirke holdningsløshed og ligegyldighed.

Medborgerskab og livsoplysning
KLM - Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab indgår som obligatorisk basisfag i den nuværende læreruddannelse. Fagets indhold udgør et vigtigt fundament for enhver lærer, når denne ved sin planlægning gør sig overvejelser over målet med sin undervisning. Udspillet til reform af læreruddannelsen indebærer, at KLM fjernes.

KLM har hidtil sikret, at alle nyuddannede lærere uanset fagkombination i øvrigt har erhvervet sig kompetencer til at lade dannelses-perspektivet indgå i de målovervejelser, der lægges til grund for enhver undervisning.

Forhåbentlig vil den nye læreruddannelse fortsat sikre, at dannelsesperspektivet indgår i lærernes tilrettelæggelse af al undervisning uanset fag.

Færdigheder, frihed og folkestyre
Folkeskolen skal ifølge sin formålsparagraf udover at arbejde med 'kundskaber og færdigheder' også gøre eleverne 'fortrolige med dansk kultur og historie' og 'forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre'.

Folkeskolelovens formålsparagraf gælder for hele folkeskolens virke. Derfor må alle lærere i folkeskolen være bevidste om samfundets dannelsesmæssige fundament.

Ellers får læreren svært ved sammen med sine elever at trække den dannelsesmæssige tråd, der giver eleverne perspektiv i forhold til fortid, nutid og fremtid. Hvis eleverne ikke ved, hvor vi som samfund kommer fra, hvor vi er nu, og hvor vi ønsker at gå i fremtiden. Ja, så kan de fare vild.

Vore unge mennesker har mere end nogen sinde brug for hjælp til at kunne påtage sig medborgerskabet i et demokratisk samfund. Forhåbentlig vil den nye læreruddannelse derfor ikke nedprioritere de dele af læreruddannelsen, der giver lærerne viden til at arbejde med udvikling af medborgerskabet i et demokratisk samfund. Lærerne skal kunne perspektivere de forskellige livsanskuelser og religiøse opfattelser, der har haft og har indflydelse på vores nutidige samfund.

Det giver mening at reformere læreruddannelsen. Det er der brug for efter de seneste fejlskud. Men lad være at slå revner i læreruddannelsen som folkeskolens fundament. Det kommer der ikke noget godt folkeskolehus ud af. En ny læreruddannelse skulle meget gerne være mere holdbar end de forrige. Det har folkeskolen og dermed læreruddannelsen rigtig meget brug for.

Ib Hansen, børne- og uddannelsesdirektør i Kolding