NORDFYNS: Fyens Stiftstidende har undersøgt, om der er hold i en læsermistanke om, at politiker og medlem af erhvervs-, kultur- og fritidsudvalget Helle Brunse (V), skulle være inhabil. Hun har nemlig fået et deltidsjob hos Nordfyns Erhverv og Turisme (NEET), hvor hun skal lægge 17 timer ugentligt med at arrangere og afvikle events. Virksomheden får årligt omkring otte mio. kr. af udvalget.
Avisen har både talt med kommunaldirektør Morten V. Pedersen og kommunalforsker Steen Bønsing. Begge konkluderer, at der generelt ikke er tale om inhabilitet. Forklaringen fra Sten Bønsing er, at hun, som det lyder til, ikke er en del af ledelsen. Kommunaldirektøren fortæller, at der kan være enkelte tilfælde hvor Helle Brunse skal stå uden for døren.
Det betyder, at der i hvert enkelt tilfælde af behandling af en sag vedrørende NEET i udvalget skal foretages en individuel vurdering af, om Helle Brunse er inhabil, siger Morten V. Pedersen til avisen. Helle Brunses kommende ansættelsesforhold medfører ikke det, der i forvaltningsloven kaldes selskabsinhabilitet, fordi hun ikke får en lederrolle og dermed ikke har det, der i loven betragtes som nær tilknytning.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.